Det er stærkt bekymrende, at Ida Auken på så tyndt et grundlag dæmoniserer en minoritet

I tilsyneladende modsætning til Ida Auken opfatter jeg et demokratisk samfund som ét, der har plads til og giver mulighed for at diskutere holdninger, der afviger fra normen, så længe de ikke er forbudte ved lov.

»Det, jeg savner svar på fra Ida Auken, er, hvordan hun med en sådan skråsikkerhed kan koble en kulturel praksis til et generelt ønske om at tilbagerulle kvinders rettigheder?,« skriver Joakim Cordtz. Niels Ahlmann Olesen

Ida Auken har i en kronik i Berlingske 3. juli genoptaget og uddybet sin harme over en muslimsk mand, der afviste at trykke hendes hånd under et besøg på hendes kontor.

Diskussionen om, hvorvidt det var hensigtsmæssigt og rimeligt eller ej, er vel ved at være kørt fast, men Ida Aukens kronik kalder ikke desto mindre på et par kommentarer.