Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Det er nu eller aldrig for København

Overborgmester Frank Jensen (S) har nu samlet 32 virksomheder sammen med to universiteter omkring et bord på rådhuset. Sammen med tre borgmestre skal gruppen bygge bro mellem kommunen og verden uden for rådhuset.

Sammen med tre borgmestre skal gruppen bygge bro mellem kommunen og verden uden for rådhuset. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Et magisk tal lurer inden for få år. Tallet er 800.000, og angiver, hvor mange indbyggere Københavns Kommune har i 2030. I hvert fald ifølge den seneste befolkningsprognose, men sådanne har det med at være ret præcise.

De mange nye borgere skaber et kæmpe pres på vores hovedstad: Der skal bygges skoler, daginstitutioner og boliger, men også infrastrukturen skal have et voldsomt løft. Der bliver behov for meget mere metro og en lang række avancerede trafikløsninger, som vi slet ikke kender endnu.

Centralt i hele denne udvikling står byens erhvervsliv, og de store udfordringer betyder, at vi nu alle må gå helt væk fra den silotænkning, de fleste af os i virksomhederne benytter, når vi skal løse et problem.

De dage, hvor erhvervslivet bare kunne tænke på virksomhederne og kommunen på deres institutioner, er for alvor borte.

»Der skal formuleres vilde tanker og visioner.«


Hvis ikke vi tænker på tværs af brancher og siloer, får vi aldrig løftet den kæmpeopgave det er, at bringe København fremad i de næste år uden at tabe en masse muligheder på gulvet.

Overborgmester Frank Jensen, (S), har nu samlet 32 virksomheder sammen med to universiteter omkring et bord på rådhuset. Sammen med tre borgmestre skal gruppen bygge bro mellem kommunen og verden uden for rådhuset.

Der skal formuleres vilde tanker og visioner, men først og fremmest skal der sammensmedes et forpligtende samarbejde mellem parterne der betyder, at ingen blot kan nøjes med at se på deres egen økonomiske eller politiske bundlinje.

Tony Chistrup Fold sammen
Læs mere
Foto: Tony Chistrup.

Byens bundlinje er lige så vigtig, og den defineres af begreber som bæredygtighed, grøn energi, menneskelige boligområder og en by i fornuftig social balance. Byens bundlinje er med andre ord det helt overordnede pejlemærke, og hvis vi som virksomheder ikke kan inddrage byens kvaliteter og mål i vores forretningsplaner, ja, så er vi ikke de rigtige til at træffe beslutningerne i fremtiden.

Hvis samarbejdet derimod lykkes, og parterne er villige til at gå på kompromis, kan vi sammen videreudvikle den positive udvikling, som København har oplevet i de seneste små ti år. Men det kræver, at vi ikke selvtilfredse lægger fødderne op og blot udbryder, at alt er godt i København.

Kigger man efter, har København fortsat store udfordringer med socialt udsatte og misbrugere, med for få boliger der er til at betale og med en stigende trafikmængde der koster millioner af kroner om året. For blot at nævne nogle få af de problemer, der skal tænkes med, når vi samles om bordet og taler fremtid for København.