Den ordning i boligreguleringsloven, som Søren Pind kalder »en enestående succes«, er i dag blevet så lukrativ, at den tiltrækker spekulative investeringer som fluepapir.
Egentlig savner jeg en del af Søren Pind. Jeg savner den Søren Pind, der dygtigt fik sat skik på teknikområdet på Københavns Rådhus. Jeg savner en stærk borgerlig hovedstadspolitiker, der kan mobilisere indignation i boligpolitikken.
Hvad jeg derimod ikke savner, er den polemiske Søren Pind, som giver sig til kende i sin kommentar i Berlingske 2. november. Den Søren Pind, der uden skyggen af belæg påstår, at jeg vil have »stanken tilbage i de københavnske opgange.« Det er naturligvis noget sludder. Af høj karat, men stadig noget sludder.
