Hvis Demokraterne vil praktisere, hvad de prædiker, har de intet valg – de bliver nødt til at arbejde på at fratage deres partifælle, delstaten New Yorks guvernør, Andrew Cuomo, sit embede, efter at en sønderlemmende rapport beskriver en række krænkelser mod kvindelige ansatte. Men det bør ikke komme bag på nogen, at Cuomo har opført sig utilstedeligt, skriver Wall Street Journal i en leder.

»Alle i Albany har i årevis vidst, at Cuomo er en krænkende bølle. Rapporten beskriver en mand, der opførte sig, som om han var politisk udødelig, hvilket er, hvad der ofte sker i en etpartistat med en for størstedelen etpartipresse.«