Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Det er dødsensfarligt at 31 procent af danskerne er skeptisk over for vacciner

Knap hver tredje dansker tvivler på, at vacciner er sikre, viser ny undersøgelse. I stedet for at frygte sygdomme, som kan koste millioner livet, frygter de det eneste effektive skjold, der findes mod dem. Det er dødsensfarligt.

»Risikoen for, at ens barn bliver sygt, efter at man vaccinerer, er mere skræmmende end den abstrakte risiko for, at en sygdom skulle opstå senere, fordi man undlod at vaccinere,« skriver Steen M. Andersen, generalsekretær for UNICEF Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: DERRICK CEYRAC

Når man lever et beskyttet liv, kan hjernen let begynde at kede sig. Det er som om, at den leder efter noget at være bange for. Som om den indre stenaldermand har behov for at skrige »løb for livet«.

Det kan give anledning til fantastisk underholdning, når det udleves i biografmørket i selskab med zombier, men når det retter sig mod vacciner, ender frygten med i sig selv at blive en reel fare. Uvaccinerede risikerer at dø eller blive invalide af sygdomme, de aldrig ville have fået, hvis de var blevet vaccineret.

Og vaccineskrækken griber desværre om sig. WHO har sat vaccineskepsis på listen over de største globale sundhedsudfordringer, og et spritnyt studie viser, at skepsissen er udbredt, ikke mindst i Europa, hvor mere end en fjerdedel tvivler på, at vacciner er sikre. I Danmark er det kun 69 procent, der svarer ja til spørgsmålet om, hvorvidt vacciner er sikre.

Steen M. Andersen Fold sammen
Læs mere
Foto: Steen M. Andersen.

Som en del af UNICEF, der både er verdens største børneorganisation og vaccineindkøber, gibber det i mig, når jeg ser det store antal tvivlere. Vacciner er blandt hovedårsagerne til, at børnedødeligheden er faldet de seneste årtier. Vi går gennem ild og vand – bogstaveligt talt – for at udbrede vaccinerne. Selv om bomberne falder i Yemen, lykkedes det UNICEF og partnere at vaccinere 11 millioner børn mod bl.a. mæslinger. Og selv om cyklonen Idai gjorde Mozambique næsten ufremkommeligt, blev 900.000 vaccineret mod kolera.

I den slags situationer skal vi stort set aldrig diskutere med forældrene for at få lov at vaccinere børnene. De har set, hvad der skete med naboens datter, da hun fik mæslinger, og de har set børn dø af diarre. Deres dyrekøbte erfaringer betyder, at de er bange for den reelle fare: Sygdomme, der kan dræbe eller skade mennesker for livet.

De erfaringer har de færreste danske forældre heldigvis. I dag møder man ikke børn i Danmark, der er blevet invalide af polio. For pga. vaccinationsindsatsen er sygdommen udryddet. Dramaet er glemt.

Til gengæld har mange forældre hørt anekdoter om en venindes venindes datter, der pludselig blev syg efter at være blevet vaccineret. Og googler man lidt på nettet, ser det ud som om den slags veninder findes i hobetal. Anekdoterne om ofre for smitsomme sygdomme er skiftet ud med anekdoterne om vaccinernes ofre. Når man ikke længere kan se de farlige sygdommes hærgen, bliver nogle bange for det, der holder sygdommen væk.

Pludselig ser det ud som om, at det er sikrest at undlade at lade sine børn vaccinere. Som psykologer har påpeget, kan det føles værre at være årsag til skade på grund af en handling end at være årsag til en skade som følge af en undladelse. Risikoen for, at ens barn bliver sygt, efter at man vaccinerer, er mere skræmmende end den abstrakte risiko for, at en sygdom skulle opstå senere, fordi man undlod at vaccinere.

Naturligvis møder vi og mange af vores kollegaer historierne om venindens venindes barn med fakta. Men i en tid, hvor »ekspert« er blevet et fyord, kan man få fornemmelsen af, at informationsindsatsen virker som gødning på vaccinemodstandernes marker.

»Spreder sygdommen sig, kan det koste mange liv.«


Vaccineskepsis kan koste dyrt. Ikke mindst i en global verden, hvor vi ynder at rejse. I vinter blev flere danskere ramt af mæslinger i Frankrig – et land, hvor under halvdelen mener, at vacciner er sikre. Da de kom hjem, smittede de videre. Sygdomme som mæslinger spreder sig med uhyre hast, hvis ikke en tilstrækkelig stor del af befolkningen er vaccineret. Det er det, vi har set i nogle stater i USA, hvor man har måttet erklære undtagelsestilstand for at begrænse smitten.

Rejseglade vesterlændinge, der har fuld adgang til vacciner, bør føle sig forpligtet på at beskytte befolkningen i de mindre ressourcestærke lande, de ynder at besøge. For tager man virus med til ferieparadiset, kan det få fatale konsekvenser for stuepigen eller taxa-manden, som man kan komme til at dele den med. De har sjældent et velfungerende sundhedssystem i ryggen. Spreder sygdommen sig, kan det koste mange liv.

Med vacciner er det muligt at udrydde mange smitsomme sygdomme, sådan som vi gjorde det med kopper for knap 40 år siden. Det ville give kæmpe menneskelige og økonomiske gevinster. Men det kræver, at vi koncentrerer os om de rigtige farer, i stedet for at bekæmpe det, der beskytter os mod dem.