Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Du kan indsende forslag til kommentarer på debat@berlingske.dk.

Derfor får Det Konservative Folkeparti med stor sandsynlighed mit kryds

Jeg kan genkende mig selv i deres menneskesyn, hvor man opfatter staten som et positivt fællesskab, hvor man tager hånd om de svageste og skaber optimale vilkår for dem, der kan. Samtidig har deres mærkesager passet til mit temperament.

it kryds skal gå til det parti som forstår, at vejen til en grønnere fremtid skal foregå ved at klæde folk på med nødvendig viden og regionale tiltag, som skal gøre det nemt at vælge grønt. Det skal ikke foregå ikke gennem prisforhøjelser og restriktioner, siger Jeanette Jacobsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang / Ritzau Scanpix

Det forestående folketingsvalg fylder mere og mere i medierne, hvilket har fået mig til at overveje, hvor krydset skal placeres denne gang. Det virker som et vigtigere kryds end nogensinde, da jeg også overvejer, hvad er det for en verden, jeg ønsker at min søn skal vokse op i som jeg og sidste ende overlader til ham og hans kommende familie.

Jeg har ved tidligere valg stemt konservativt. Jeg kan genkende mig selv i deres menneskesyn, hvor man opfatter staten som et positivt fællesskab, hvor man tager hånd om de svageste og skaber optimale vilkår for dem, der kan. Samtidig har deres mærkesager passet til mit temperament.

Jeg kan dog mærke, at der de seneste par år har indsneget sig en kæmpe bekymring for miljøet og fremtiden for vores planet. Denne bekymring overskygger i den grad snakken om skattetryk, pris på cigaretter, ghettodannelser, minimumsnormeringer i den offentlige sektor og udbedring af den danske infrastruktur. Dette virker håbløst ligegyldigt, hvis alle vores afgrøder og de fleste dyr er væk om blot en generations tid.

Jeanette Jacobsen Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeanette Jacobsen.

Mit kryds skal sættes ved det parti, som kan påvirke erhvervslivet til at skifte til bæredygtige produktionsapparater, som gennem folkeskolen kan uddanne vores unge til at foretage grønne valg, og som gennem kulturen kan billedgøre, hvilken verden, som vi står i. Vigtigheden i, at vi som individer sagtens kan gøre en stor forskel. Mit kryds skal gå til det parti som forstår, at vejen til en grønnere fremtid skal foregå ved at klæde folk på med nødvendig viden og regionale tiltag, som skal gøre det nemt at vælge grønt. Det skal ikke foregå ikke gennem prisforhøjelser og restriktioner.

På den baggrund forventer jeg, at jeg ikke ændrer mit kryds ved folketingsvalget i 2019. Det Konservative Folkeparti evner nemlig at tale den grønne dagsorden. Det gør de uden at gøre det til et enten eller, eller som en skræmmekampagne. Jeg har en tiltro til, at de vil skabe den nødvendige balance, samt arbejde på at få alle dele af samfundet med, så både vi som befolkning og erhvervslivet vil træffe de mest fornuftige valg på et oplyst grundlag.

Derfor får Det Konservative Folkeparti med stor sandsynlighed mit kryds. Jeg vil stemme personligt på en kvinde, og det alene for hendes mod. Jeg mener, at lige præsentation af kønnene er godt for demokratiet. Uagtet om man anser kvinder og mænd som meget forskellige eller næsten ens, så kommer vi ikke udenom, at kvinder og mænd på nogle punkter lever forskellige liv og deraf også har forskellige prioriteter. Derfor har vi brug for kvinder i politik, og befolkningen vil på denne måde også både have mænd og kvinder at spejle sig i.

Min stemme til Europa-Parlamentet er jeg lidt mere i tvivl om. Jeg må indrømme, at jeg ikke har sat mig 100 procent ind i det eller kandidaterne på nuværende tidspunkt. Mine overvejelser går dog på, hvem der  vil være en god stemme for Danmark. Hvem evner ret faktisk at tale en dagsorden op? Jeg forventer at stemme på de Konservative, men hvis det viser sig, at et af de andre partier har en toneangivende kandidat, så kan det være, at min stemme ryger i en anden retning.