Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Der skal langt mere til, hvis Vestager skal vinde kampen mod tech-giganterne. Her er opskriften

Vestager vandt et par slag mod tech-giganterne i sin tid som EU-kommissær, men hun vandt ikke krigen.

»Hvis Vestager, med EUs lovgivning i ryggen, krævede, at virksomheder skulle adskille data og services, ville det ryste tech-giganterne, og skabe langt større konkurrence. (...) Det ville give os forbrugere langt bedre rettigheder til vores data, fordi vi ikke længere ville være kidnappet af Facebook,« skriver Bjarke Calvin. Fold sammen
Læs mere
Foto: Yves Herman

»Hvad har dit arbejde med at gå i kødet på tech-giganterne haft af konsekvenser? Har det reelt ændret noget?« Det er et par måneder siden, at Politikens chefredaktør stillede det spørgsmål til Margrethe Vestager på Folkemødet. Jeg kan ikke huske Vestagers præcise svar, bare at det blæste i vinden over de bornholmske klipper, og at hun tabte mig til forskellige teknikaliteter.

I realiteten har Vestagers sværdslag haft stor symbolsk betydning, men ikke de store konsekvenser. De bøder, som Google og andre har modtaget, er forsvindende små i forhold til deres indtjening, og de såkaldte GDPR-regler, som har gjort det sværere at opbevare og bruge folks data, er et lille skridt på vejen, men langtfra nok til at løse det grundlæggende problem med datarettigheder.

Vestager vandt et par slag mod tech-giganterne i sin tid som EU-kommissær, men hun vandt ikke krigen. I denne uge fik hun så bevilliget en omgang mere på slagmarken, og det er en god anledning til at se på, hvad der faktisk skal til for at skabe et internet, der tjener mennesker, inklusiv EU-borgere, i stedet for nogle få teknologivirksomheder.

Jeg har tilbragt det meste af min karriere i USA som chefredaktør hos Magnum Photos, teknologi-iværksætter og fellow på MIT (Massachusets Institute of Technology). Det har på forskellig vis bragt mig tæt på en række af de mennesker, som er med til at bygge og finansiere tech-giganterne, og også dem, som arbejder i en anden retning. Jeg er selv medstifter af Duckling, som er et nyt netværksmedie der skal være et bedre og mere menneskeligt alternativ til sociale medier. Det er med den viden, jeg betragter og kommenterer Vestagers kamp.

Bjarke Calvin Fold sammen
Læs mere

Kritikken af Google, Facebook, Amazon og de andre tech-giganter går normalt på to ting: Skatteunddragelse, og udnyttelse af vores personlige data. For mig er der ingen tvivl om, at dataproblematikken klart overskygger skatteproblematikken. I internet-alderen bliver alt i vores verden styret af data, og hvis nogle få virksomheder sætter sig på de oplysninger, er Skat et mindre problem. Det vi har set med Brexit og Trump, og den generelle gnaven i demokratier og civilsamfund verden over er kun et bølgeskvulp i forhold til den tsunami, vi er på vej mod, hvis vi ikke sikrer vores rettigheder til data.

Det kræver mere end overfladisk regulering og forholdsvis små bøder. Det kræver, at Vestager og EU går forrest med en grundlæggende renovation af hele internettets fundament. Som fellow på MIT har jeg haft fornøjelsen af at være kollega med Tim Berners-Lee og arbejde sammen med hans team på et projekt kaldet »Solid«, som er en væsentlig ingrediens i den opskrift, Vestager bør bruge.

Berners-Lee opfandt World Wide Web, som er den teknologi, man bruger til at vise sider på Internettet. Han er så at sige faderen til det, de fleste af os opfatter som internettet, og han er en ret skuffet og sur far, som forsøger at rette op på en del ting.

»Opskriften er ikke så kompliceret, og den ligger hos Tim-Berners Lee og en række andre af internettets forældre.«


Solid er en grundlæggende internet-teknologi, der betyder, at man kan adskille data fra services. De fleste af os har nok prøvet at læse email i ét email-program på vores smartphone, og i et andet på vores arbejdscomputer. Nogle har også prøvet forholdsvis problemfrit at flytte email fra én konto til en anden. Prøv at sammenligne det med chat, hvor man konstant skal skifte mellem SMS, Messenger, WhatsApp, og hvad man ellers bruger. En besked, som er modtaget i ét system, viser sig ikke automatisk i et andet. Det er fordi, at email fra begyndelsen blev konstrueret sådan, at data og service er adskilt. Dine emails ligger på en server, og du kan læse dem ved hjælp af forskellige programmer. Sådan er det ikke med chat. Her ligger dine beskeder hos den, som udbyder programmet.

Hvis Vestager, med EUs lovgivning i ryggen, krævede, at virksomheder skulle adskille data og services, ville det ryste tech-giganterne, og skabe langt større konkurrence. Det ville betyde, at man kunne se alle sine venner, likes, opdateringer, billeder og så videre på Facebook eller en hvilken som helst anden social medie-tjeneste. Det ville give os forbrugere langt bedre rettigheder til vores data, fordi vi ikke længere ville være kidnappet af Facebook.

Ovenstående er et enkelt eksempel. Men der er en række andre områder, hvor EU vil kunne ændre på internettets arkitektur, så magten flyttes fra tech-giganterne til borgerne. Opskriften er ikke så kompliceret, og den ligger hos Tim-Berners Lee og en række andre af internettets forældre. Margrethe Vestager, jeg giver dig gerne en introduktion.