Bedst som den frie verden var midt i en depression over synet af afghanske kvinder tilbage i burka – det ultimative symbol på Talebans misogyni og 20 års forgæves investeringer i afghansk kvindefrigørelse –, var der en helt anden imødekommenhed, ja, henrykkelse, i reaktionerne på Insta-kejserinden Kim Kardashians nye klæder, da hun stjal rampelyset til Met Gala 2021 i New York med et look, hvis lighed med burkaen var til at tage at føle på qua en total tildækning af krop og ansigt i sort stof.

Symbolanalytikerne stod klar med analyser af den mening, der er så dyb, at alt, hvad, der er sket i Vesten det sidste årti og kommer til at ske i det følgende, tilsyneladende lå åbenbaret i den burka-lignende kjole. Således skrev modeekspert Chris Pedersen på Instagram: