Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Der er behov for en kursjustering hos Berlingske-skribent

Ole P. Kristensen hævder i Berlingske 4. marts, at vi ifølge Nordhaus kun bør »nedbringe CO2-udslippet til det punkt, hvor omkostningerne ved at gøre det ikke overstiger skadevirkningerne ved at lade være.« Men den slags banaliteter er Nordhaus helt fremmed.

»Nobeløkonomen bakker op om skoleelevernes klimastrejker og anbefaler at forskrække offentligheden, så den indser situationens alvor. Det har altså intet på sig, når Ole P. Kristensen tager Nordhaus til indtægt for en mere afslappet holdning til klimaproblemet,« skriver Jacob Andersen. På fotoet ses nobelprismodtageren, Yale-professor i økonomi, William Nordhaus. Fold sammen
Læs mere
Foto: Eduardo Munoz Alvarez/Getty Images/AFP

Ifølge Storm P. blev Homers værker slet ikke skrevet af Homer, men af en helt anden, der imidlertid også hed Homer.

Ifølge Ole P. (med efternavnet Kristensen) skal vi ikke lytte til FNs Klimapanels råd om reduktion af CO2-udslippet, men meget hellere til nobeløkonomen William Nordhaus, selvom deres hovedbudskab er nøjagtigt det samme: Verden gør fortsat alt for lidt for at mindske CO2-udslippet.

»Hvis Ole P. Kristensen faktisk mener som han skriver, at »Nordhaus' forskning må siges at repræsentere »the state of the art« inden for klimaøkonomi,« må vi forvente helt nye takter i hans kommentarer og ledere i Berlingske.«


Ole P. Kristensen hævder ganske vist her i avisen 4. marts, at vi ifølge Nordhaus kun bør »nedbringe udslippet (af CO2) til det punkt, hvor omkostningerne ved at gøre det ikke overstiger skadevirkningerne ved at lade være.«

Men den slags banaliteter er Nordhaus helt fremmed. Pointen i hans analyse er, at de økonomiske omkostninger ved en meget hurtig opbremsning kan blive så høje, at de ligefrem overstiger de økonomiske omkostninger ved at fortsætte som nu.

Skal man bremse hårdt op, skal det med andre ord ske for at afbøde klimakatastrofen. Ikke af økonomiske grunde.

Jacob Andersen Fold sammen
Læs mere

Nordhaus tror ikke selv på de hårde opbremsninger, uanset hvor ønskelige de måtte være. Han tvivler på, at der er global beslutningskraft til at bremse den globale temperaturstigning ved 1,5 grad.

Han sætter også spørgsmålstegn ved, om det er muligt at stoppe ved 2 grader:

»Det er godt nok, at vi har mål, men for øjeblikket er vi på vej mod en opvarmning på 3,4 eller 5 grader. Så vi skal gøre mere. I øjeblikket er vi som lægerne, der strides om den rette behandling, mens patienten dør,« som han sagde i et interview med Frankfurter Allgemeine Sontagszeitung i søndags.

Nobeløkonomen bakker op om skoleelevernes klimastrejker og anbefaler at forskrække offentligheden, så den indser situationens alvor. Det har altså intet på sig, når Ole P. Kristensen tager Nordhaus til indtægt for en mere afslappet holdning til klimaproblemet.

Behov for kursskift

Selv foreslår Nordhaus en høj pris på CO2-udledning i form af en afgift eller handelskvoter som i EU. Ved overrækkelsen af Nobelprisen 8. december sidste år angav han en pris på 50 USD pr. ton udslip, hvis vi skal have nutidens og fremtidens »milliarder af mennesker, millioner af virksomheder og tusinder af regeringer« til at vælge klimarigtigt.

De lande, der lader CO2-udlederne betale regningen til (verdens-)samfundet, bør gå sammen i »klimaklubber« og lægge straftold på eksport fra lande udenfor. Hvis tolden bliver høj nok, vil det afskrække andre lande fra at køre på frihjul, vurderer Nordhaus.

Det indebærer bl.a., at prisen på EUs CO2-kvoter skal tredobles i forhold til dagens pris, at vi skal have lagt CO2-afgifter på landbrugsprodukter, CO2-belastende transport mm., og at der skal lægges en ny klimatold på varer fra bl.a. Trumps USA. Det bliver op ad bakke, men ifølge Nordhaus er det altså også vejen frem.

Hvis Ole P. Kristensen rent faktisk mener, som han skriver, at »Nordhaus' forskning må siges at repræsentere »the state of the art« inden for klimaøkonomi,« må vi altså forvente helt nye takter i hans kommentarer og ledere i Berlingske.