I den romantiske mytologi er kunstnerens virke en stræben efter det sublime, der betales med uafbrudt arbejde i afsondret dedikation. Hverdagslivets trakasserier må vige, for kunstneren er et undtagelsesmenneske, der ikke kan lade sig begrænse.
Der er noget patetisk og selvforherligende over den fortælling – men ikke desto mindre synes det at været den ånd, der svæver over en del af landets fine dining-restauranter, når man ser TV 2s netop offentliggjorte dokumentar »Den bitre smag af Michelin«.


