Der er grund til bekymring. For hvor blev den af, den smukke borgerlighed? Eller bare borgerligheden, som jeg husker mine forældre talte om den, da jeg var barn – med en efterklang af dannelse, flid, pligt, ansvar, frihed og ordentlighed. Ikke korrekthed. Bare gammeldags ordentlighed.
Ingen kan finde den borgerlighed, fordi »ikke ret mange taler den klassiske borgerlighed op«, som Søren Pind forleden sagde om den slukørede borgerlighed. For vel er der da noget galt, men som reaktionerne på Pinds udtalelser viser, må det helst ikke hedde sig. Jeg kan bare ikke se, at der er grund til at stikke sig selv blår i øjnene. I skrivende stund står vi jo ikke til at vinde valget.