Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Den musikalske fødekæde får kappet benene over og risikerer ikke længere at kunne gå

Vi ender med at blive 50 shades of leverpostej, hvis vi ikke forlanger mere af kulturdebatten og vores politikere.

»De internationale streamingplatforme har en global dagsorden, og hvis denne udvikling fortsætter, bliver dansk musik en distanceret nichegenre i det danske musikudbud,« skriver Anna Lidell. Her ses Niels Brandt, der er forsanger i et af nutidens mest succesfulde danske bands, The Minds of 99. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Hougaard

Der er knap 100 dage til, at folketingsvalget senest skal afholdes. Partierne står klar i startblokkene til den slutspurt, der skal fordele magten i Danmark på ny. Men jeg synes, at de overser noget afgørende.

Diskussionen om kulturens fremtid er nærmest ikke-eksisterende på Christiansborg, og det smitter af på vælgerne, der ifølge en aktuel måling hos Netavisen Altinget kårer kulturen som det absolut mindst vigtige emne i valgkampen blandt mange andre.

Anna Lidell Fold sammen
Læs mere

Jeg kommer fra musikkens verden, og her er problemstillingerne så rigeligt til at tage og føle på! Selvom otte ud af ti danskere nu streamer som primær lyttekilde, kommer væksten i streaming ikke den danske musik til gode. I 2011 var halvdelen af den musik, danskerne streamede, skabt i Danmark. I dag er det under en fjerdedel.

»Min egen frygt er, at den algoritmiske kultur i endnu højere grad bliver usynlig censur over for smalle genrer og minoriteters smag.«


På Spotify er dansk musik allerede en subgenre, man kan vælge (illustreret af en vikingehat!), og denne musik er kun udvalgt af ét menneske for hele den danske musikstreaming. Det svarer til, at vi i Danmark kun havde én radiokanal med én person, som sad og udvalgte al den musik, der blev spillet.

De internationale streamingplatforme har en global dagsorden, og hvis denne udvikling fortsætter, bliver dansk musik en distanceret nichegenre i det danske musikudbud.

Selvom tallene ser ud til at tegne en sort fremtid, tror jeg stadig på mulighederne – men det kræver, at vi handler nu! Derfor er det næppe nogen god idé at indskrænke danske public service-organer som DR.

Mangfoldighed går tabt

Et andet væsentligt element, der har rod i samme problemstilling, er mangfoldigheden, der går tabt. De tre radiostationer P6, P7 og P8 formidler passioneret om alt fra jazz til folkemusik og videre til elektronisk- og rockmusik. Kanalerne spiller en hel del ny musik skabt af danske musikere. P8 er kendt for at præsentere musikere fra hele landet, blandt andet ved tilstedeværelse i Aarhus under jazzfestivalen, og kanalen er dermed en vigtig platform for bands og musikere fra alle egne af landet.

Lukningen af disse kanaler er et stort tab for lytterne og for mangfoldigheden. Det får samtidig stor betydning for musikernes muligheder for at komme ud til et bredere publikum, og det får igen konsekvenser for udbredelsen af og viden om musikken.

Den musikalske fødekæde får kappet benene over og risikerer ikke længere at kunne gå. Musikken lider, mens kultur- og kirkeminister Mette Bock tager fejl af præsten Andreas' navn i »Herrens Veje« (som i virkeligheden hedder Johannes) og godter sig over at kunne levere besparelser på licensen.

Og nu vi er ved mangfoldigheden: Ifølge tal fra DRs medieforskning bruger danske unge mellem 15 og 29 år to en halv time dagligt på at streame TV, serier, film, radio og musik. Alle streamingtjenesterne bygger på algoritmer, som foreslår, at man ser eller hører noget i stil med det, man allerede har hørt eller set. Derfor vil den i højere grad reproducere eksisterende normer i stedet for at være i trit med nuværende tendenser og imødekomme fremtidens.

Usynlig censur

Som eksempel var Spotifys DK top ti i 2018 alle mænd – meget sigende for den kultur, vi kommer fra, mindre sigende om den kultur, vi er på vej hen imod. Algoritmerne har en masse fordele, for ellers ville vi selvsagt ikke bruge dem.

Problemet er blot, at vi ikke kan spørge algoritmerne om, hvorfor har de valgt, som de har. Desto mere avancerede deres kodninger bliver, og desto mere data de har gennemtygget, desto sværere bliver det for os dødelige at forstå mekanikken bag.

Streamingtjenesterne er gået fra at være kulturelle mellemled til at være kulturelle autoriteter på højde med bibliotekarer, radioværter, anmeldere m.m. Derfor skal vi kræve indflydelse på præmisserne for, hvorfor algoritmerne kommer med de resultater, de gør. Min egen frygt er derfor, at den algoritmiske kultur i endnu højere grad bliver usynlig censur over for smalle genrer og minoriteters smag.

Min pointe er enkel. Ydre strukturer presser mangfoldigheden i samfundet. Som et lille sprogområde er danskere mere udsat end så mange andre folkeslag. Har man det i baghovedet, er det tosset, at vores regering skærer ned og sparer på den kunst og kultur, der kan modstå ensretningen, og at politikere og medier over en bred kam ikke prioriterer kulturdebatten.

Om under 100 dage er der valgt en ny regering i Danmark. Jeg vil opfordre alle til at forlange mere fokus på kulturområdet fra vores politikere. Forlange, at de prioriterer mangfoldigheden. Forlange, at de prioriterer skulpturerne, bogstaverne og formerne. Forlange, at de prioriterer nysgerrigheden og spørgsmålene. Ellers ender vi med at blive 50 shades of leverpostej.