Den Korte Weekendavis med Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm og Rasmus Bruun er nu tilbage på Radio24syv og klar til en ny sæson – efter en lang sommerferie, en deroute til Den2radio og mange fanspekulationer om mulig lukning af programmet. Gensynet er glædeligt, for satireprogrammet er et populært afbræk i en ellers selvhøjtidelig politisk nyhedskultur.
Med en underholdende indpakning giver de deres lyttere et indtryk af, at de nu er bedre rustet til at gennemskue skyggespillet mellem politikere og journalister på Christiansborg.
Men det behagelige format bærer en overhængende risiko for, at vi ikke kommer op af sofaen og ud i æteren med vores egen magtkritik. Satirikerne gør arbejdet for os, og vi risikerer på den måde at øge tolerancetærsklen for embedsmisbrug og lokumsaftaler mellem journalister og politikere blandt befolkningen. Den hårdtslående satiregenre er begrænset af sin egen useriøsitet, og satirikernes ellers berettigede og nødvendige kritik af magthaverne ender som konsekvensløse slag i luften.
Latter afslører magtens absurditeter
For nylig fik vi et glædeligt gensyn med den fiktive senior korrespondent Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm og hendes sidekick Rasmus Bruun. Først lod de os tro, at Radio24syv havde opgivet det populære satireprogram til fordel for en noget sløv satiresatsning under navnet Skævinge Tidende.
Men det hele viste sig at være fake news, og i sidste uge kunne vi erfare, at det nye program var et stunt, da satireduoen atter vendte tilbage til Radio24syv. Manøvren står tilbage som en rungende kritik af ligegyldige mediesatsninger og manglende armslængdeprincip mellem politikerne og de statsstøttede medier, som er resultat af den public service-aftale, som regeringen for nylig indgik med Dansk Folkeparti.
Den Korte Weekendavis formår på den måde at udstille og destabilisere absurde forhold i den politiske nyhedskultur, og den gør det tilmed på en behagelig, underholdende facon.
Vi skal passe på, hvad vi griner ad
I Den Korte Weekendavis ved vi sjældent, hvad der er sandt, og hvad der er falsk. Og det er en del af selve programmets eksistensgrundlag. Men selvom det er satire, taber vi som seere, når vi underkender den magt, der ligger i Kirsten Birgits bisætninger:
»Det drejer sig jo om, altså Dansk Folkeparti har jo simpelthen armen så langt oppe i røven på Mette Bock. Ja, både på Mette Bock og by proxy har hun hånden hele vejen op, så længe det varer, i Maria Rørby Rønn. Det er jo fantastisk at se!«
Derfor skal vi se vores enorme lovprisning og hæder til de politiske satirikere som et faresignal. Et signal om, at vi måske er ved at blive forblændet af satirikerne.
Og uden at trække luft en eneste gang, fortsætter Kirsten Birgit med at forklare, hvordan hun mener, at medieforliget er et brud på grundloven. Det virker mest af alt som om, at hun afslører, hvad der »i virkeligheden« foregår. Og det er her, det bliver farligt. For det er illusionen om et klarsyn, der skærer lige igennem spin og manipulation i den politiske nyhedskultur, der i sidste ende risikerer at få os til at læne os endnu længere tilbage i sofaen. For hvorfor skulle vi dog hidse os op over embedsmisbrug og medieforlig, når vi kan grine ad det?
Derfor skal vi se vores enorme lovprisning og hæder til de politiske satirikere som et faresignal. Et signal om, at vi måske er ved at blive forblændet af satirikerne. Deres evne til at pacificere gør, at de begynder at tage form som en reel magtinstitution snarere end uskyldig weekendunderholdning. For lige så stort et magtkritisk potentiale satiren besidder, lige så omfangsrigt et demokratisk forfald kan den skabe.
Lad os tage satiren seriøst
Vi bør derfor være beredt, når vi atter sætter os til at lytte til en ny omgang af Den Korte Weekendavis. For meget vel kan satiren åbne vores øjne for nye vinkler at se samfundet på, men den kan også gøre os blinde.
Latteren skal ikke tøve for demokratiets udvikling, den skal hjælpe den på vej. Men det kan den først, når vi tager satirens magt lige så seriøst som andre magtinstitutioner. Gør vi ikke det, kan vi ende med selv at blive ofre for hånen og forpasse chancen for at gøre demokratiet endnu stærkere.
Forud venter en valgkamp til Folketinget, som vi med sikkerhed ved, at Kirsten Birgit ikke vil lade gå stille for sig. Det bliver en højtid for de klassiske statsmagter såvel for satiren som den nye. Så lad os allerede nu begynde at lette os fra sofaen og tage den useriøse magtkritik meget mere seriøst.
Skribenterne er kandidater fra Politisk Kommunikation og Ledelse på CBS. Denne kommentar er baseret på deres nyligt forsvarede afhandling.