Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Den danske stat skal ikke løbe fra sit ansvar, hvad angår fremmedkrigere

Det er afgørende, at vores frygt for, hvad den nuværende udfordring måtte bringe med sig, ikke ændrer på de værdier og principper, vi står for.

Den dømte, der hedder David Idrisson, har samtidig fået instruktioner i at lave en bombe. Det ville han ifølge retten bruge til at udføre et bombeangreb i den militante gruppe Islamisk Stats (IS) navn. Fold sammen
Læs mere
Foto: STRINGER

Det ventes, at Islamisk Stat (IS) inden for kort tid vil blive nedkæmpet geografisk i Syrien og Irak, og der udspiller sig en debat om, hvad der skal ske med de tilfangetagne IS-krigere, herunder danske fremmedkrigere. Præsident Trump har opfordret sine europæiske allierede til at tage imod deres statsborgere og stille dem for en domstol for at forhindre, at de spreder skræk og rædsel indenfor EUs grænser. For en gangs skyld har Trump en pointe, der faktisk på sigt ville kunne bidrage til EUs retlige ramme for forebyggelse af terrorangreb.

»Danmarks fremtid som retsstat afhænger af nutidens beslutninger, og et brud på danske statsborgeres basale rettigheder ville kunne vise sig at være irreversibelt.«


Skiftende danske regeringer har traditionelt set fulgt USAs udenrigs- og sikkerhedspolitiske opfordringer, som med deltagelsen i Irak-krigen og senest den internationale koalition til bekæmpelse af IS. Man kunne derfor foranlediges til at tro, at vi ville lytte til Washingtons budskab om at hjemtage statsborgere med henblik på retsforfølgelse. Der er reelt set ikke noget andet retsligt alternativ. Dog er det blevet afvist af Dansk Folkeparti, Venstre, Konservative og Socialdemokratiet, mens udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) har sagt: »Hvad end du spørger mig som partiformand eller udenrigsminister, er min holdning, at jeg ikke vil have én af dem hjem.«

Selvom justitsminister Søren Pape (K) efterfølgende har udtalt, at det ikke er muligt at nægte danske statsborgere at komme hjem, hersker der fortsat bred politisk uenighed og usikkerhed om vejen frem.

Thea Nielsen Fold sammen
Læs mere

Abdirazak Rage Fold sammen
Læs mere

Som understreget i den danske Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi for 2019-2020 er Danmark en stærk fortaler for menneskerettigheder, retsstatsprincipper og internationale løsninger. Netop i dette øjemed er vi udstationeret ved FNs politiske missioner i henholdsvis Irak og Libyen, der bl.a. arbejder på at hjælpe fredstiltag og politiske processer på vej samt øge retssikkerheden i landene.

Derfra, hvor vi befinder os, er det derfor stærkt bekymrende, at den danske stat potentielt løber fra sit ansvar: At retsforfølge sine statsborgere i henhold til dansk lovgivning med retfærdig rettergang.

Som professor i humanitær folkeret Frederik Harhoff fra Syddansk Universitet slår fast: »Hvis der er tale om danske statsborgere, har vi pligt til, at de bliver retsforfulgt i Danmark.«

Udover at være det rigtige at gøre både etisk og juridisk set, ville transparente retssager kunne bidrage til bekæmpelsen af voldelig ekstremisme og yderligere radikalisering i nærområderne, da krænkelser af menneskerettigheder og retsstatsprincipper aktivt bidrager til radikaliseringen af unge mennesker.

Et historisk retsopgør

Flere af landene i MENA-regionen kæmper med enorme sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske udfordringer, herunder opbygningen af et velfungerende retssystem og et fængselsvæsen – tunge processer, der ventes at tage flere år. Hvis man betragter landenes tilstande, virker det usandsynligt, at de ville kunne håndtere tusindvis af retssager på linje med danske standarder og sikre retfærdig rettergang for alle. I Syrien ville sidstnævnte være højst tvivlsomt, da man i praksis ville overlade fremmedkrigeres skæbne til Assad-regimet. Terrorforsker på Forsvarsakademiet Anja Dalgaard-Nielsen har også understreget, at vi gør klogest i at få dem hjem til straf og afsoning fremfor at overlade dem til deres egen skæbne og straf i Syrien og Irak.Ved at afvise at retsforfølge danske IS-krigere modarbejder vi potentielt også det langsigtede arbejde, som FN og internationale partnere støtter gennem udviklingen af institutioner, der kan skabe fred og stabilitet i landene fremadrettet. Vores erfaringer har vist os vigtigheden af at bringe dem hjem, så de kan komme for en domstol og blive straffet efter den udvidede danske terrorlovgivning.

I 2018 publicerede organisationen World Justice Project en liste over retstilstanden i 113 lande, som Danmark topper. I hvad der bør ses som et historisk retsopgør omkring behandlingen af danske fremmedkrigere, er det afgørende, at vores frygt for, hvad den nuværende udfordring måtte bringe med sig, ikke ændrer på de værdier og principper, vi står for. Det gælder især et eventuelt dansk brud med de FN-konventioner, der berører statsborgerskab.

Vi bør arbejde for en koordineret handlingsplan gennem EU-samarbejdet, der lægger en klar linje for, hvordan vi griber situationen an uden at give afkald på de grundlæggende rettigheder, som danske statsborgere med rette tager for givet. En holdbar løsning kan kun findes ved at bruge de redskaber, vi allerede besidder i vores retssystem. Danmarks fremtid som retsstat afhænger af nutidens beslutninger, og et brud på danske statsborgeres basale rettigheder ville kunne vise sig at være irreversibelt.

Thea Ribergaard Askhøj Nielsen er Political Affairs Officer ved FNs Politiske Mission i Irak, mens Abdirazak Rage er Programme Management Officer ved FNs Politiske Mission i Libyen.