Amerikansk liberalismes ti år lange besættelse af fænomenet »Trump« har vist sig at være en historisk fejltagelse. Der findes ikke i amerikansk politik noget andet eksempel på, at et politisk parti og et i alt væsentligt indforstået medielandskab har ladet opmærksomheden aflede i så høj grad af en enkelt politikers personlighed.
Glem alt om Trumps første periode som præsident. Eller om 6. januar 2021 og den ubekræftede benægtelse af valgresultatet. Det endte som bekendt med, at Trump forføjede sig afsted til Mar-a-Lago og slog sig til tåls med golf og skænderier. Der var ingen Trump-vælgermøder. Men lige pludselig fik demokrater på nationalt, delstatsligt og lokalt niveau rejst en række tiltaler mod den forhenværende præsident. Det kan næppe undre, at han dukkede op igen og satte sig til modværge.
