Kommunerne har netop vedtaget budgetterne for det kommende år. Samlet set har de øget det kommunale skattetryk og overskredet den aftale om beskatning, som KL indgik med regeringen før sommerferien, med 69 millioner kroner. Økonomi- og indenrigsministeren har straks bebudet, at der vil følge en konsekvens i form af kommunale strafbetalinger, men vi står også tilbage med spørgsmålet om, hvad der er gået galt siden KL i juni skrev under på, at »regeringen og KL (er) enige om, at aftalen indebærer et løft, som sikrer gode muligheder for, at kommunerne i 2019 kan udvikle den kommunale service til gavn for borgerne.«
I alt 16 kommuner har ændret den lokale beskatning for 2019. Heraf har seks kommuner øget beskatningen og ti kommuner har sænket beskatningen. Alligevel er det samlede resultat en skatteøgning for kommunesektoren under ét. Jeg har forsøgt at anvende statistiske analyser til at finde gennemgående karakteristika, som kan bidrage til at forklare, hvilke kommuner som har ændret deres beskatning. Det lader sig imidlertid ikke gøre. Der gives ikke en generel forklaring, som kan give en forståelse af, hvorfor Mariagerfjord har løftet skattetrykket med 30-40 millioner kroner, mens Vejle har sænket skattetrykket med et tilsvarende beløb.
