Danskerne skal blive meget bedre til at hylde toplederne

At vækst og innovation faktisk kun opstår, fordi topledere og iværksættere tager beslutninger med stor rækkevidde, kan ikke rigtigt mærkes på holdningen til topledere herhjemme.

»Det er lige her, at Dennis Nørmark og kritikerne af ’de kolde hænder’ afslører deres mangel på viden om den gode, moderne topleder. En af observationerne fra coronapandemien er, at mange succesfulde organsationer er blevet hurtigere på aftrækkeren, og at medarbejdere har truffet store beslutninger uden den normale rygdækning,« skriver Kresten Schultz Jørgensen. Niels Ahlmann Olesen

Vi er i Danmark ikke særligt dygtige til at hylde erhvervslederen som type. Jo, de helt ikoniske, der står i spidsen for enestående og meget danske virksomheder. Men toplederen, der dag efter dag skaber vækst og beskæftigelse i danske virksomheder? Ikke rigtigt.

Måske er det Janteloven. Eller måske en manglende forståelse for, hvor afgørende de ledelsesmæssige beslutninger egentlig er?