»Lad os få åbenlyst skøre regler væk,« sagde udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye i et åbent samråd i Folketingets udlændinge- og integrationsudvalg 24. juni om reglerne for blandt andet familiesammenføring. Danes Worldwide er helt enig.

Berlingske beretter ofte om behovet for at få kvalificeret arbejdskraft til Danmark. Men flere af vores egne højtkvalificerede statsborgere bliver afvist i at få deres udenlandske ægtefæller til Danmark, og de har derfor reelt ikke mulighed for at flytte til Danmark for at bidrage med deres faglighed.