De seneste dage er danskerne vågnet op til blokerede veje, havne og byer. Store dele af landet har været ramt af protester mod regeringens kilometerafgift for lastbiler. Vi har været vidner til en frustration og vrede over for politikere, som jeg sjældent har set før. Og jeg tror, at det handler om mere end afgiften.

For hvordan er vi kommet til, at almindelige forretningsdrivende bliver så vrede, at de lammer trafikken med ulovlige demonstrationer? Jeg tror, at en del af vreden kan tilskrives et skred inden for tre grundlæggende demokratiske værdier.