Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Danmark har brug for en efterretningsudredning

I kølvandet på efterretningsskandalen bør regeringen få foretaget en fremsynet efterretningsudredning, som skal afdække de problemstillinger, der knytter sig til at udføre efterretningsarbejde i det 21. århundrede.

»Regeringen ønsker blandt andet, at kommissionen skal undersøge flere af kritikpunkterne fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Det er ikke klart, hvad der præcis vil blive undersøgt, hvis regeringens forslag vedtages,« skriver Tobias Liebetrau. På billedet justitsminister Nick Hækkerup (S). Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Regeringen har meddelt, at den vil fremsætte et lovforslag om en uafhængig undersøgelseskommission i FE-sagen. Regeringen ønsker blandt andet, at kommissionen skal undersøge flere af kritikpunkterne fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Det er ikke klart, hvad der præcis vil blive undersøgt, hvis regeringens forslag vedtages, da kommissoriet og afrapportering ligger i Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne. Et er dog sikkert. Udfaldet af undersøgelsen er det umuligt at spå om.

Regeringen og Folketinget vil imidlertid kunne styrke tilliden til både FE, Forsvarsministeriet og forsvarsministrene, hvis den vælger en tilgang til undersøgelsen, der bygger på maksimal åbenhed under hensyntagen til FEs fremtidige arbejde. Det vil klæde folkestyret og styrke tiltroen til FE, hvis undersøgelseskommissionen bliver bedt om at levere en offentlig rapport, der i videst muligt omfang kaster lys over Tilsynets kritikpunkter.

Men det er ikke nok. Ved siden af placeringen af ansvar og skyld bør regeringen få foretaget en fremadskuende efterretningsudredning. Udredningen bør afdække de strategiske, juridiske og organisatoriske problemstillinger, der knytter sig til at udføre efterretningsarbejde i det 21. århundrede, samt give konkrete anbefalinger til, hvordan regeringen og Folketinget bedst kan håndtere de udpegede problemstillinger.

Hvor undersøgelseskommissionen beskæftiger sig med fortiden, vil en efterretningsudredning bidrage til, at vi imødegår en ny efterretningsskandale. Desuden vil den fungere som kompas for de danske politikere, når de skal træffe beslutninger om Danmarks fremtidige efterretningsarbejde. Slutteligt vil en udredning skabe transparens om grundlaget for Danmarks efterretningsarbejde og dermed styrke den offentlige debat.

Efterretningsarbejde i det 21. århundrede

Regeringen kan søge inspiration i Norge. Her nedsatte Forsvarsministeriet i 2016 et udvalg, der fik til at opgave at »udrede centrale problemstillinger knyttet til efterretningstjenestens mulige tilgang til elektronisk information, som kommunikeres i fiberoptiske kabler ind og ud af Norge«. Et halvt år senere fremlagde udvalget en offentlig tilgængelig udredning på små 100 sider.

Jeg vil foreslå, at udvalget får et bredere mandat end det norske, da det ikke kun er digitaliseringen, der har påvirket rammebetingelserne for efterretningsarbejde i det 21. århundrede.

Som jeg for nylig har beskrevet i en kronik, så er det sikkerhedspolitiske trusselsbillede blevet stadigt mere komplekst og globalt siden Murens fald. Samtidig er FEs arbejdsområder og magtbeføjelser blevet markant udvidet. Det er sket som følge af et øget politisk fokus på cyber- og terrortrusler, Danmarks involvering i krigene i Afghanistan og Irak og senest stormagtsrivaliseringens genkomst og permanent gråzonekonflikt.

Den udvikling har medført, at en række af de traditionelle skillelinjer mellem udenrigs og indenrigs; krig og fred; politi og militær; offentligt og privat – som vi normalt indretter politisk og efterretningsmæssig beslutningskompetence, ansvar og regulering efter – bliver udfordret. Det er de danske politikeres ansvar at levere svar på de udfordringer, men de kan med fordel søge råd og vejledning i udredningen, så vi opnår de bedst mulige rammer for Danmarks efterretningsarbejde.

Udredningens fokus

Udredningen bør afdække de strategiske, juridiske og organisatoriske rammer og muligheder for Danmarks fremtidige efterretningsarbejde. Det kan udredningen gøre ved både at undersøge udbuds- og efterspørgselssiden af Danmarks efterretningsarbejde. En opgave på udbudssiden er at afdække, hvilke muligheder for efterretningsarbejde det nuværende og fremtidige trusselsbillede samt den tiltagende digitalisering tilsiger.

En delmængde heraf kunne være en undersøgelse af efterretningstjenestens muligheder og behov for at indsamle og analysere digitale data fra undersøiske datakabler samt direkte fra de danske teleselskaber, herunder indsamling og videregivelse af oplysninger om danske statsborger. En opgave på efterspørgselssiden er at undersøge ændringer i behovet for efterretninger blandt aftagere i Danmark, herunder både offentlige myndigheder og private virksomheder, og blandt vores allierede.

Det vil endvidere være på sin plads, at udredningen giver anbefalinger til revision af FE-loven samt den fremtidige relation mellem Efterretningstjenesterne, Tilsynet, Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne samt forsvars- og justitsministeren.

Tobias Liebetrau er postdoc på Center for Militære Studier ved Københavns Universitet