Regeringer overalt i verden lancerer i disse dage krise- og stimuluspakker. Klimakampens bedste chance for ikke at blive endnu et af coronakrisens ofre er, at pakkerne domineres af tiltag, der flytter fremtiden i en mere grøn og retfærdig retning.

Det er nu, politikernes grønne engagement testes: Udvikler og understøtter de et fremtidens industri- og erhvervsliv, som bidrager til at løse klimakrisen? Tager de hul på klimahandlingsplanen frem for at udskyde den yderligere? Eller genopretter de blot status quo?