Det er med forundring, at jeg over den seneste tid har iagttaget, hvordan store dele af det borgerlige Danmarks ageren under coronakrisen synes at spejle store dele af venstrefløjens adfærd under Muhammedkrisen.
Det gennemgående træk var dengang, at man var komplet ude af stand til at identificere det altoverskyggende problem: den koordinerede islamistiske offensiv mod Danmark og ytringsfriheden. Snarere pegede man uafladeligt på mere eller mindre reelle fejltrin hos danske myndigheder, medier og befolkning. For vist havde vi ytringsfrihed. Men var krisen ikke også Danmarks egen skyld, når nu Anders Fogh Rasmussen ikke havde mødtes med de der muslimske ambassadører? Burde han ikke bare have sagt undskyld på en lidt mere dybfølt og inderlig måde til at starte med? Og var det egentlig ikke også hyklerisk, at Jyllands-Posten engang havde afvist en grov tegning af Jesus?
