Coronakrise: Farvel til kødproduktionen – vi har ikke råd til andet

Epidemier, økonomi, klima og folkesundhed har én ting til fælles: Kød

»Har vi i denne situation råd til at fortsætte med at producere kød fra dyr? Er kød ikke det mindste offer, når vi skal prioritere både folkesundhed, samfundsøkonomi og en bæredygtig fremtid?« skriver Rune-Christoffer Dragsdahl. (Arkivfoto) Liselotte Sabroe

Berlingske har de seneste dage bragt en række artikler, som diskuterer, hvordan vi sikrer, at beslutninger, som træffes under og efter coronakrisen, er velovervejede ud fra et helhedsperspektiv. En af de ting, som vi ikke kommer udenom at se på, er kødproduktionen.

I 2007 udgav FNs fødevare- og landbrugsorganisation en rapport »Industrial Livestock Production and Global Health Risks« om de globale sundhedsrisici ved den animalske produktion. Jeg har siden da løbende gjort opmærksom på problemet i den offentlige debat.