Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Cepos’ skattedrøm underminerer velfærden

dsfsdfs
»Selv i ellers et relativt økonomisk lige Danmark er uligheden i forhold til formue og dermed arv gigantisk. Ifølge Det Økonomiske Råd ejer den rigeste tiendedel af befolkningen fire gange så meget som alle andre danskere – til sammen,« skriver Christian Rabjerg Madsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Selvom kritik fra Cepos er et adelsmærke for Socialdemokratiet, fortjener tænketankens cheføkonom Mads Lundbys hede drømme om store skattelettelser og kritik af Socialdemokratiets arveafgiftsforslag et svar.

For det første er Mads Lundbys gengivelse af Socialdemokratiets forslag om en ny arvebeskatning ikke udpræget retvisende. Lundby beskriver alene, hvordan Socialdemokratiet vil hæve arveafgiften for de rigeste, når sandheden er, at Socialdemokratiets forslag vil sænke arveafgiften for langt de fleste.

I dag er arveafgiften indrettet, så man ikke betaler afgift af arv under 300.000 kr. Da det er de færreste forundt at arve meget store værdier, betyder reglerne i dag, at omkring halvdelen af en årgang slet ikke betaler afgiften.

Christian Rabjerg Madsen Fold sammen
Læs mere

Socialdemokratiet har foreslået at hæve fribeløbet, så færre danskere skal betale arveafgift. Forslaget er indrettet, så de, der arver mindst, betaler mindst – de fleste slet ikke.

Konkret har Socialdemokratiet forslået at hæve fribeløbet på arv fra 300.000 kr. til 500.000 kr.

Forslaget ville betyde, at ni ud af ti danskere skal betale mindre i arveafgift. To ud af tre ville helt slippe for afgiften. Ikke just det billede man står tilbage med, hvis man læser Mads Lundbys indlæg i Berlingske.

»Selv i ellers et relativt økonomisk lige Danmark er uligheden i forhold til formue og dermed arv gigantisk. «


Hvad Lundby derimod har hæftet sig ved er, at Socialdemokratiet ligeledes foreslår at hæve arveafgiften for de rigeste danskere.

Konkret har vi foreslået, at de, der arver meget store summer, skal bidrage lidt mere ved at hæve arveafgiften på arv over tre mio. kr. til 30 procent. Det afspejler, at arv er en arbejdsfri gevinst, man ikke gør sig fortjent til med en ekstra eller særlig dygtig indsats, men alene er en indtægt, som man erhverver sig som en heldig konsekvens af velhavende forældre eller bedsteforældre. Dertil kommer, at arv i sagens natur er meget ulige fordelt.

Selv i et ellers relativt økonomisk lige Danmark er uligheden i forhold til formue og dermed arv gigantisk. Ifølge Det Økonomiske Råd ejer den rigeste tiendedel af befolkningen fire gange så meget som alle andre danskere – tilsammen.

Det betyder i relation til arv, at den ene, som ejer allermest, efterlader sig i gennemsnit 50 gange mere end en dansker, der tilhører den fattigste halvdel.

Det er grunden til, at Socialdemokratiet tidligere har foreslået at indrette arveafgiften, så vi kan finansiere velfærden ved, at de største formuer bidrager lidt mere. Samtidig med at det store flertal, der arver langt færre midler, slipper billigere. Vi finansierer velfærden og begrænser uligheden.

Hvis man i stedet fulgte Mads Lundbys forslag og indførte nul procent arveafgift, ville man slå et hul i statskassen på fem mia. kr. Det er mange penge. Penge der ville gå fra velfærden. Altså færre sygeplejersker, lærere og pædagoger.

Nul arveafgift ville også øge uligheden markant og underminere sammenhængskraften på tværs af forskellige grupper. Den sammenhængskraft der er forudsætningen for vores velfærdsmodel og i sidste ende Danmarks konkurrenceevne.