Jeg vidste, at vi skulle afsted, da der åbnede en ny, direkte flyrute fra København til Atlanta. Lige siden jeg som 12-årig sang med på OL-omkvædet om Atlanta, har jeg tænkt, at det var et sted, jeg skulle opleve. Jeg sad oppe sent og så Amy van Dyken svømme fra de andre i bassinet og Scottie Pippen drible rundt med de udmattede baskethold, der var så uheldige at trække det amerikanske dream team.
Det var Vesten, der strøg med afsted med sejren, og de olympiske lege i 1996 viste vores overlegenhed i både sport og samfundsforhold.