»Nogle gange føler jeg, at jeg slet ikke vil være inde i mit eget hjem. Jeg føler ikke, at jeg har særlig meget privatliv.« Sådan starter et brev, jeg har modtaget fra en tiårig pige. Hun bor i Lyngby på den strækning, hvor Letbanen er under anlæggelse.
Hun fortsætter med at beskrive, hvordan hun helst ikke vil hjem, når skoledagen slutter. For hjemme er der larm og arbejdsmænd, der render rundt lige uden for døren. Det er uoverskueligt og gør hende træt. Hendes afmagt skinner tydeligt igennem i brevet med de lidt skæve bogstaver skrevet af en barnehånd. Og konklusion er lige så klar: »Jeg vil hellere være i et nyt hjem.«