Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Borgmester: 2019 skal være erhvervslivets år i København

Hvis vi skal fastholde København som en vækstmotor for resten af landet og som international metropol - og styrke vores position i den hårde konkurrence med Europas storbyer - skal vi have bedre infrastruktur, mere digitalisering og en stærkere servicekultur i alle forvaltninger.

Cecilia Lonning-Skovgaard: »Hvorfor egentlig nøjes med at netop 2019 skal være virksomhedernes år. Hvorfor ikke stå sammen om, at det næste årti skal være virksomhedernes og dermed også københavnernes årti?« Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN

I Kina har de en stolt tradition for, at hvert år tilhører et af deres 12 astrologiske dyr. 2019 er grisens år. Det sidste af dyrene og dermed også symbolet på fuldendelse.

Jeg vil ikke indføre kinesiske årstal - jeg vil til gengæld gerne erklære 2019 for erhvervslivets år i København.

For efter mange år har vi nu heldigvis taget de første skridt på en skelsættende rejse for København. Det gjorde vi med budgettet for 2019, hvor en forenet blå blok sørgede for, at København fik det mest erhvervsvenlige budget i generationer: Med 100 mio. kroner til en erhvervspakke samt en afskaffelse af byggesagsgebyrer for 180 mio. kroner som de mest markante resultater.

Det er en sejr, som er til at tage og føle på for hovedstaden - og for alle de københavnere, som ved, at virksomheder og velfærd ikke er modsætninger, men går hånd i hånd i kampen for at skabe den bedste by. En by, hvor virksomheder leverer de arbejdspladser, som sikrer, at det stadigt stigende antal københavnere kan arbejde, leve og bo i hovedstaden.

Det var også konklusionen, da vi fik de endelige anbefalinger fra en uafhængig erhvervstaskforce, som skulle se på, hvordan vi kan forbedre virksomhedernes samspil med kommunen. Hvis vi skal fastholde København som en vækstmotor for resten af landet og som international metropol - og styrke vores position i den hårde konkurrence med Europas storbyer - skal vi have bedre infrastruktur, mere digitalisering og en stærkere servicekultur i alle forvaltninger.

Det er de anbefalinger, vi må bære foran os som et kompas. For sammenkoblingen med virksomhederne og forståelse af deres behov er nødt til at gennemsyre alle dele af vores opgaveløsning.

»Der er lang vej igen, det kræver en vedholdende indsats, men det kan lade sig gøre, hvis vi er parat til at tænke pragmatisk og nytænkende med virksomhederne som omdrejningspunkt.«


I min forvaltning ansætter vi lige nu særlige key account managers, som skal hjælpe de enkelte virksomheder til at få den rette arbejdskraft. Vi er ved at starte en ny indsats for nyuddannede akademikere, hvor vi forsøger at koble dem med virksomhederne allerede mens de er på studierne. Og vi giver vores ledige akademikere en videreuddannelse som digitale koordinatorer, så de kan hjælpe virksomhederne med at gribe teknologiens muligheder.

Det er de synergieffekter, som vi hele tiden skal jagte, og som må være det logisk rigtige i en lille by med store internationale ambitioner. For vi realiserer ikke vores sande potentiale ved at bekrige hinanden med ideologiske floskler og systemtænkning, men ved at stå sammen om at finde nye innovative løsninger med virksomhederne, væksten og arbejdspladserne i fokus.

Og hvorfor egentlig nøjes med at netop 2019 skal være virksomhedernes år. Hvorfor ikke stå sammen om, at det næste årti skal være virksomhedernes og dermed også københavnernes årti?

Der er lang vej igen, det kræver en vedholdende indsats, men det kan lade sig gøre, hvis vi er parat til at tænke pragmatisk og nytænkende med virksomhederne som omdrejningspunkt.