Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Bolværket mod fascisme er et styrket demokrati

Der er brug for massiv demokratisk nytænkning, hvis vi skal dæmme op for de urovækkende og antidemokratiske tendenser, der vinder frem.

HUNGARY-NEONAZI/
Hver niende dansker er åben for en stærk leder, der styrer landet uden hensyn til Folketinget eller vælgerne, og mange steder i Europa og USA vinder antidemokratiske tanker fram. Her markerer ungarske nynazister »Ærens dag« i Budapest, hvor man ærer »heroiske« SS-tropper. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bernadett Szabo / Reuters / Ritzau Scanpix

Jeg kan godt forstå, at man spærrer øjnene op, hvis man læser mit interview her i Berlingske for nylig som udtryk for, at jeg sammenligner dansk politik anno 2019 med Holocaust og de rædsler, som fascismen og nazismen endte med i 1945.

For det er en helt urimelig sammenligning. Og det er da heller ikke en sammenligning, jeg laver. Slet ikke, langtfra. Men sådan lader det på den efterfølgende debat her i Berlingske til, at der er nogen, der forstået det. Enten i god tro – eller i ond vilje.

Uffe Elbæk Fold sammen
Læs mere
Foto: Uffe Elbæk Steen Brogaard.

Derfor: Når man taler om fascisme – eller bare fascistiske tendenser, som var det, jeg fokuserede på i mit interview – er det afgørende at skelne mellem, hvor fascismen startede og hvor den endte. Det er to helt forskellige ting.

Fokus på begyndelsen

Mit fokus var og er, hvor fascismen begyndte. Altså i hvilket samfund – hvilket psykologisk klima – den opstod. Og her var og er min pointe, at jeg både ude i Europa og i verden, men også her i Danmark i dag ser nogle tegn, nogle strømninger, nogle politiske dynamikker, som for mig at se også eksisterede i 1920erne og 1930erne. Og som dengang var medvirkende til, at fascismen vandt frem og førte til krig, ødelæggelse og totalitære regimer.

Men det var som sagt ikke fascismens slutresultat, jeg fokuserede på. Det var begyndelsen – med håbet om at sikre, at vi ikke igen kommer til at opleve det, som fascismen tidligere er endt med, hvad end det så har været i Tyskland, Jugoslavien eller Rwanda.

Så vi lærer af fortidens fejl. Så vi forholder os kritisk til vores samtid og reflekterer over den udvikling, vi ser. Så vi skaber den bedst mulige fremtid. Den ambition kan vi vel for pokker være enige om.

En anden ting, jeg vil understrege oven på den debat, der har været hidtil, er, at de fascistiske tendenser, jeg peger på, handler om meget end det, man kan kalde en stram udlændingepolitik. Det er en del af det, ja. For jeg er arg modstander af den førte politik, men min bekymring er langt bredere. Det handler om, at vores frihedsrettigheder udfordres. Det handler om, at vores demokratiske institutioner er under pres. Det handler om, at fakta affejes og at videnskaben undergraves. Det handler om politikeres angreb på Folketingets vagthund, Ombudsmanden, eller på underkendelse af eksperter i eksempelvis Klimarådet. Det handler om, at politikere vil bestemme, hvordan vi går klædt. Det handler om mistillid til det politiske system og stadigt mindre tillid til vores demokrati.

Antidemokratiske tendenser

Og så handler det også om, hvordan borgerne ser på det samfund, vi har – og hvordan de ønsker, det skal udvikle sig. For bare at bringe et par eksempler frem her, er hver niende dansker åben for en stærk leder, der styrer landet uden hensyn til Folketinget eller vælgerne. Hver fjerde synes, det er en god idé at lade eksperter køre landet (i stedet for folkevalgte), har undersøgelser fra Analyse Danmark tidligere vist. Det er dybt bekymrende tal, synes jeg. I USA synes stadigt flere ifølge World Values Surveys, at demokrati er en dårlig måde at lede landet på, mens der også er øget opbakning til egentligt militærstyre. Det burde da give anledning til den form for refleksion, som jeg efterspørger.

For jeg ønsker at bevare det demokrati, vi har. Jeg ønsker at styrke det. Og udvikle det. I stedet for at afvikle det. Det er den dagsorden, jeg ønsker at rejse. Hvordan styrker vi de demokratiske institutioner, hvordan sikrer vi bedre og bredere repræsentation i politik, hvordan gør vi det mere attraktivt at deltage i demokratiet?

I Alternativets regeringsprogram har vi allerede fremlagt nogle bud: En revision af grundloven, en ny offentlighedslov, en udvidelse af stemmeretten, så flere af os, der bor i Danmark, kan stemme, og oprettelse af et nyt kammer i parlamentet, et såkaldt borgerting, så flere inviteres ind i folkestyret. Men vi skal løbende fremlægge flere bud.

Det handler om nye inddragende politiske beslutningsprocesser, om at give borgerne mulighed for at prioritere noget af budgetterne, det handler om en ny demokratisk mobilisering, det handler om folkeoplysning, det handler om at styrke højskolebevægelsen og genetablere dens dannende rolle i samfundet. Det handler om at give civilsamfundet mere indflydelse. Om at etablere en demokratisk værnepligt.

Det håber jeg, vi kan diskutere fremadrettet. Så de fascistiske tendenser, jeg ser, ikke slår rod. Så vi aldrig igen skal opleve, hvor galt det kan gå.