Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Børns Vilkår: Det midlertidige børnetilskud er kun et lille plaster på såret

Regeringens forslag om midlertidigt børnetilskud er positivt, men slet ikke nok.

»Den stigende børnefattigdom er ikke bare et problem for de børn, der mærker den – den påvirker også vores samfundsøkonomi og sammenhængskraft,« skriver direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2017 Fold sammen
Læs mere

Dette er en del af en Pro et Contra om midlertidigt børnetilskud. Læs Joachim B. Olsen argumentere for det modsatte synspunkt her.

Når børn kontakter os på BørneTelefonen, siger de sjældent »jeg er fattig«. De henvender sig med langt mere konkrete afsavn som ikke at have tøj, der passer, ikke at kunne holde fødselsdag, eller at de bliver mobbet og føler sig uden for.

Børnene fortæller, hvordan deres familier kæmper i hverdagen. At de føler sig ensomme, er bange for fremtiden og føler et ansvar for deres forældre, som de kan mærke er frustrerede og mangler penge. Det er desværre virkeligheden for mange af de 65.000 børn i Danmark, der lever i fattigdom.

Derfor er det midlertidige børnetilskud en tiltrængt og nødvendig håndsrækning til de knap 28.000 mest udsatte børn. Det er et lille plaster på såret, der tager hensyn til de allerfattigste, men som langtfra løser problemerne med børnefattigdom og dens konsekvenser for børn.

»For det kan og skal ikke være barnets ansvar at få forældre i arbejde, men det er børnene, som det går ud over.«


Den stigende børnefattigdom er ikke bare et problem for de børn, der mærker den – den påvirker også vores samfundsøkonomi og sammenhængskraft. Bare et enkelt år i fattigdom mindsker børns chancer for at få en uddannelse og stifte familie. Og konsekvenserne af den psykiske mistrivsel, der kan følge med, kan bide sig fast og få langvarige konsekvenser.

De forskellige reformer, som har haft til hensigt at få voksne i arbejde via eksempelvis integrationsydelse og kontanthjælpsloft, rammer uhensigtsmæssigt børn, og det har haft negativ indflydelse på børnefattigdommen. For det kan og skal ikke være barnets ansvar at få forældre i arbejde, men det er børnene, det går ud over. Netop derfor er der brug for en permanent løsning, der afhjælper konsekvenserne af disse reformer.

Diskussionen om børnefattigdom handler dog om mere end økonomien i den enkelte familie. Vi skal også tale om den støtte, vi som samfund kan og bør give til børn, der mistrives pga. børnefattigdom. Det betaler sig både for det enkelte barn og for samfundet på den lange bane. Så hvordan kan vi eksempelvis i skoler og daginstitutioner hjælpe de mest udsatte og sårbare børn, så de ikke mærker konsekvenserne af deres forældres fattigdom?

Den tidlige indsats er afgørende for børns mulighed for en sund mental, social og fysisk udvikling. Det løses ikke kun gennem forældrenes økonomiske råderum, men via stærke institutioner, som kan støtte børnene hele barndommen. Derfor hilser vi det også velkommen, at regeringen vil genindføre fattigdomsgrænsen, så vi kan måle, om vi som samfund forbedrer vilkårene for fattige børn i Danmark.

Dette er en del af en Pro et Contra om midlertidigt børnetilskud. Læs Joachim B. Olsen argumentere for det modsatte synspunkt her.