Børn bliver kaldt »luder« og truet med »røvfuld«: Arbejdet bag kassen er for råt til børn

Regeringen vil have børn ned til 13 år til at arbejde bag kassen i landets supermarkeder, men det er tonen alt for voldsom til. Forældre bør derfor tænke sig grundigt om, før de lader deres helt unge børn få arbejde i butik.

»Vi frygter, at kundernes opførsel er med til at gøre arbejdsmiljøet i butikkerne så råt, at det ikke er forsvarligt at lukke børn ud i den verden.« Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

»Luder«, »idiot« og »du fortjener en røvfuld«.

Det er grove tilsvininger som disse, som butiksansatte bag kasseapparaterne på daglig basis bliver overdynget med fra utilfredse kunder. Nogle gange bliver skældsordene og truslerne endda efterfulgt af spyt og slag fra kunderne.