Birgitte Erhardtsen argumenterer i en kommentar 20. april for, at »revisor« skal være en beskyttet titel på baggrund af to kendte banditrevisorer. I Danmark er en række titler beskyttet. De kræver statslig autorisation før, at man må bruge titlen. Læge, advokat, psykolog osv. Titlen »revisor« hører ikke til gruppen af beskyttede titler.

I Danmark har vi to grupper af revisorer. »Offentligt godkendte revisorer« (oftest er de »statsautoriserede«), som er godkendt af staten og har en række eksklusive rettigheder, som for eksempel at sætte deres navn på regnskaber for selskaber. Og så gruppen »revisorer«, der ikke er offentlig godkendt, men blot har eller bruger titlen. Men altså uden retten til at sætte deres navn på et regnskab for for eksempel et selskab.