Beskyldninger om antisemitisme kan ikke frede Israels regering
Heldigvis kan man godt både kritisere Netanyahu og samtidig bekæmpe antisemitisme. Det er, som om Israels viceambassadør ikke forstår den skelnen.

Heldigvis kan man godt både kritisere Netanyahu og samtidig bekæmpe antisemitisme. Det er, som om Israels viceambassadør ikke forstår den skelnen.

Den israelske regering taler ikke på vegne af alle jøder. Og jøder verden over kan på ingen måde stilles til ansvar for den israelske regerings overgreb på palæstinenserne. Alligevel skriver Israels viceambassadør i Berlingske, at Enhedslistens og min kritik af Israels menneskeretskrænkelser »lyder som antisemitisme«.
Det er desværre en velkendt strategi, bedre beregnet til at lukke munden på kritikere end til at bekæmpe antisemitisme. Viceambassadøren skader kampen mod antisemitisme, når han selv undlader at skelne mellem den israelske regering og jøder generelt.