Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Berlingskes skævert om sundhedsreformen

For læsernes skyld er jeg nødt til at uddybe og korrigere analysen »De syge er glade, men sundhedsreformen skaber splid i Venstre« i Berlingske, for det er en sandhed med modifikationer.

»Sagen er, at regionerne trods deres fejl i grove træk har løst deres opgaver på sygehusområdet,« skriver Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker

Berlingske bragte 14. februar en analyse med titlen »De syge er glade, men sundhedsreformen skaber splid i Venstre«. Her kan man læse, at »personalet i sundhedsvæsenet har også i det store hele taget pænt imod den« – altså sundhedsreformen.

For læsernes skyld er jeg nødt til at uddybe og korrigere analysen, for det er en sandhed med modifikationer. Det er rigtigt, at Lægeforeningen har rost udspillets fokus på at uddanne flere praktiserende læger. Det vil over tid føre til en helt nødvendig styrkelse af det nære sundhedsvæsen, så dette forslag er indlysende positivt. Desuden støtter vi skarpere, ensrettede kvalitetskrav til kommunernes sundhedstilbud. Så langt, så godt.

Foto: Andreas Rudkjøbing SH.

Alt dette kan dog gennemføres uden at opbygge en stor strukturreform. Ved at fjerne regionsrådene lægger reformen netop op til store strukturændringer, hvilket vil tage flere år og blive omkostningsfuldt. Derfor er det en risikabel vej at gå.

Sagen er, at regionerne trods deres fejl i grove træk har løst deres opgaver på sygehusområdet. Og de problemer, der er med blandt andet sektorovergange og manglende prioritering af det nære sundhedsvæsen, løses ikke ved at fjerne de folkevalgte politikere i regionsrådene. Sundhedsvæsenet er ekstremt komplekst og meget anderledes end de områder, som eksempelvis kommunalpolitikere er vant til at stå i spidsen for. Derfor frygter vi, at reformen i værste fald kan føre til ensidigt fokus på nye strukturer i stedet for konkrete problemer. Set i lyset af, at det kun er ti procent af de patienter, der udskrives fra sygehusene, som har brug for et kommunalt tilbud, er det en stor omvæltning, regeringen her lægger op til.

Få læger i ledelserne

Desuden er der lagt op til, at der skal være foruroligende få læger i ledelserne af de 21 nye sundhedsfællesskaber, de nye forvaltninger og i Sundhedsvæsen Danmark. Disse nye organer skal være omdrejningspunkter i sundhedsvæsenet, men kun ét ud af seks medlemmer af bestyrelsen for de sundhedsforvaltninger, der afløser regionerne, skal have stærke sundhedsfaglige kompetencer. Det giver ingen mening. Kerneopgaven er trods alt at behandle syge mennesker, og det skulle gerne afspejles i ledelserne/bestyrelserne.

Samtidig må man se langt efter en styrkelse af psykiatrien, der igen-igen behandles, som om den ikke er en fuldgyldig del af sundhedsvæsenet. På trods af, at psykiske lidelser er mere udbredt end kræft og kredsløbssygdomme, forholder reformen sig ikke aktivt til det voksende behov for at sikre tilstrækkeligt med læger i psykiatrien.

Man kan dog læse i analysen, at Lægeforeningen hele tiden har fremhævet behovet for generelt at øge bevillingerne til et presset sundhedsvæsen uanset strukturen. Det er helt korrekt. Der er nemlig behov for, at sundhedsvæsenets økonomi vokser med to procent om året til 2025. Det ændrer sundhedsreformen ikke på.