Berlingskes kommentator, Claus Skovhus, antyder i avisen 29. september, at LOs aktuelle kampagne for et tryggere dagpengesystem er unødvendig, fordi medlemmerne ikke melder sig ud. Påstanden underbygges under »Ugens tal«, hvor Berlingske tilsyneladende forsøger at udrede tendenserne på arbejdsmarkedet ud fra ét tal. Tallet viser, at der er flere a-kassemedlemmer i dag end i 2014. Og derfor hviler LOs kampagne på en falsk frygt for medlemsflugt, lyder det.
Hvis »Ugens tal« handler om at analysere komplekse emner med et minimum af fakta, bør man genoverveje konceptet. Vi vil gerne benytte anledningen til at bringe lidt flere fakta på bordet.
Det danske dagpengesystem er en forsikringsordning, hvor over to millioner lønmodtagere betaler kontingent til en a-kasse for bl.a. at have ret til dagpenge i tilfælde af ledighed. Det er grundlæggende positivt, at der fortsat er mange medlemmer, der tilslutter sig – og medfinansierer – ordningen.
Forsikringsgraden falder
Men når man ser på forsikringsgraden – altså andelen af lønmodtagerne, som er medlem – er der en faldende tendens. I 1995 var forsikringsgraden blandt betalende a-kassemedlemmer ca. 84 pct., og i dag er den ca. 5 pct.-point lavere. Det svarer til ca. 120.000 færre medlemmer.
Når vi zoomer ind på de ufaglærte, er forsikringsgraden faldet med over ti pct.-point siden 1995, og i dag er den næsten nede på 60 pct. De ufaglærte udgør en stor del af den timelønnede arbejdskraft, som leverer meget af fleksibiliteten for de danske arbejdsgivere. Derfor er det en ekstra stor trussel, når netop denne gruppe ikke finder tilstrækkelig tryghed i dagpengesystemet.
Det er et vink med en vognstang om, at et ringere dagpengesystem måske giver nogle besparelser i statskassen på den korte bane, men på længere sigt presser lønmodtagerne.
Danmarks Statistik har for LO udarbejdet en stor undersøgelse af lønmodtagernes holdning til dagpengesystemet. Tallene viser, at næsten halvdelen af lønmodtagerne ikke finder tilstrækkelig økonomisk tryghed i dagpengesystemet.
Og rigtig mange af dem peger på, at der under de næste overenskomstforhandlinger skal prioriteres længere opsigelsesvarsler og/eller større fratrædelsesgodtgørelser. Elementer, som vil gøre arbejdsmarkedet mindre fleksibelt. Men som er nødvendige for, at den enkelte lønmodtager kan føle større økonomisk tryghed.
Sprækker i trygheden
Det er et vink med en vognstang om, at et ringere dagpengesystem måske giver nogle besparelser i statskassen på den korte bane, men på længere sigt presser lønmodtagerne og balancen i flexicurity-modellen.
Det danske arbejdsmarked er stadig sundt, og det er en kæmpe succeshistorie, at to millioner lønmodtagere betaler kontingent til a-kassen hver måned for at sikre sig mod dårligere tider. Men tilslutningen slår sprækker, og lønmodtagerne søger tryghed via andre veje. Og med en yderligere forringelse frem mod 2025, vil udfordringen bare blive endnu større.
Det er derfor, at vi i LO-fagbevægelsen opfordrer til at styrke dagpengeordningen. For at sikre, at der også i fremtiden er tryghed og fleksibilitet på det danske arbejdsmarked.