Benådningen af Hunter Biden er endnu et slag mod det amerikanske demokratis institutioner

Vi bringer denne artikel som led i vores samarbejde med The Wall Street Journal. Undskyld, men var der ikke noget med, at vi skulle bevare demokratiske normer?

Ryan Collerd/AFP/Ritzau Scanpix

Tyranniet er begyndt, viser det sig. Vi behøver ikke at vente helt til 20. januar. 2025. Demokraterne har hele tiden haft ret i, at et dårligt valgresultat ville give os en præsident, der var villig til at misbruge sin magt for at tjene sine egne interesser og bagefter lyve om det. Men det er Joe Biden, der træder an i denne dans.

Rent menneskeligt er det nemt at forstå præsident Bidens beslutning i søndags om at benåde sin søn Hunter Biden. Benådningen vil sikre, at Hunter slipper for at blive straffet for lovovertrædelser, han allerede er dømt for at have begået, og han kan heller ikke retsforfølges for lovovertrædelser begået mellem 2014 og sidste søndag.