Bedre forhold for cyklister og gående giver bedre byer
Hvis noget skulle true med at smadre vores by, er det trængsel, luftforurening og den voksende mængde af parkerede biler, der holder stille det meste af tiden, skriver Line Barfod.

Hvis noget skulle true med at smadre vores by, er det trængsel, luftforurening og den voksende mængde af parkerede biler, der holder stille det meste af tiden, skriver Line Barfod.

I sit indlæg skriver Jens-Christian Wandt, at jeg skal være borgmester for alle københavnere – og ikke bare for mine egne vælgere. Det er jeg helt enig i.
Men mange københavnere ønsker en by med færre biler og bedre forhold for gående og cyklister. Og jeg synes, det er mærkeligt at påstå, at et fredeligere, mindre kaotisk og mere trygt kvarter omkring Toldbodgade skulle »smadre Indre By«. Tværtimod! Cykelstierne bliver en markant forbedring for de mange cyklister, der kører i kvarteret til dagligt.