Barslende far: Gu’ har vi ej ligestillet barsel!

Med det nuværende system vil være langt dyrere for en arbejdsgiver at give for eksempel 22 ugers løn til en barslende far end at give 22 ugers løn til en barslende mor, skriver Magnus Thorn Jensen, som er barslende far.

Magnus Thorn Jensen, barslende far Magnus Thorn Jensen

Da jeg blev far i juli, var jeg fast besluttet på at tage lige så meget barsel som min kæreste. Det viste sig at være en dyr beslutning. Fædre er nemlig stillet langt dårligere end mødre, når det kommer til løn under barsel.

Godt nok blev reglerne for barselsdagpenge ligestillet for to år siden. Nu har mor og far ret til samme antal uger med dagpenge efter fødslen. Med aftalen blev der sikret »fuld ligestilling« ved barsel, lød det dengang. Men det passer desværre ikke.