At skabe retfærdig kapitalisme er som at opdrage en haj til at blive vegetar

Kapitalismens negative konsekvenser skyldes ikke bevidste beslutninger fra onde mennesker. De skyldes selve systemets dynamik. Derfor må man ændre selve systemet.

»Kapitalismen vækker i stigende grad vrede og afstandtagen. Fra Chile til Paris, fra Libanon til New York - og ikke mindst hos den generation der voksede op i finans-krisens skygge, vokser kritikken,« skriver Pelle Dragsted. Martin BERNETTI / AFP

Den globale elite er bekymret. Med god grund.

Kapitalismen vækker i stigende grad vrede og afstandtagen. Fra Chile til Paris, fra Libanon til New York - og ikke mindst hos den generation, der voksede op i finanskrisens skygge, vokser kritikken. Blandt unge amerikanere er flere nu positivt indstillet over for socialismen end over for kapitalismen.