Arbejdsmarkedsforsker: Sygeplejerskerne har en stærk fortælling om deres løn – men den er ikke sand

Sygeplejerskerne kan hverken bruge deres indplacering i Tjenestemandsreformen i 1969 eller deres nuværende placering i det offentlige lønhiararki som en begrundelse for, at Folketinget må gribe ind og rette op på deres »forkerte indplacering«.

»Sygeplejerskernes indplacering i det statslige lønhierarki i forbindelse med Tjenestemandsreformen i 1969 havde intet med køn at gøre,« skriver Flemming Ibsen. Claus Bech/Ritzau Scanpix

Sognepræsten Kathrine Lilleør har i en kommentar i Berlingske 20. juni under rubrikken »Honninghjerter, #metoo i pigekoret og en sygeplejerskestrejke« argumenteret for, at »eftersom det var Folketinget, der med Tjenestemandsreformen i 1969 begik det kønsdiskriminerende fejlgreb at regne visse hverv for kvindefag og derfor lavere lønnede, skal Folketinget nu også rydde op efter sig. For alvor. I samtlige erhverv og ikke kun et erhverv ad gangen.«

I disse #metoo-tider er Tjenestemandsreformen fra 1969 således blevet formidlet som ’et overgreb på kvinder’ eller på nudansk akademikersprog: Strukturel sexisme. Da der som bekendt ingen forældelsesfrist, endsige tilgivelse, er på den slags krænkelser, må synderen – i dette tilfælde arvet af nutidens folketing – rydde op efter sig og betale regningen fra 1969, som efter 52 år er blevet gigantisk. En stærk fortælling med en logisk udgang, hvis den var sand, men det er den efter min mening ikke.