Det fremgik af en tidligere version af kommentarens rubrik, at Anne Sophie Kaspersen Harboe blev sendt hjem fra Hvidovre Hospital otte timer efter, at hun havde født. Som det fremgår af teksten er det ikke tilfældet, Anne Sophie Kaspersen Harboe blev sendt hjem 24 timer efter sin fødsel.
Som førstegangsfødende har man i dag mulighed for at blive 48 timer på barselsgangen efter fødslen. Fra april vil Hvidovre Hospital sende førstegangsfødende hjem efter blot otte timer, hvis fødslen har været ukompliceret. Nyfødte og nybagte forældre bliver i hast sendt på den anden side af barselsgangens døre, hvorfor risikoen for fysiske og mentale udfordringer samt problemer ikke bliver opfanget og taget i opløbet. Konsekvensen bliver stor for både de små nye familier samt for samfundet.



