Jeg har mødt utrolig mange ignoranter, dumme mennesker, livsløgnere og overfladiske folk. Men hvis man skal fordele dem på en politisk skala, står vægtskålen fuldstændig i vater, skriver Andreas Bo.
Jeg har læst Berlingskes leder 5. januar om filmen »Don’t Look Up« fra Netflix, og man skal virkelig ville grave en demokratisk grøft imellem det socialistiske og det borgerlige for at anse det for at være filmens budskab.
For det tjener intet formål, hvis man som kunstner og satiriker skal pege på problemstillinger fremfor at pege fingre ad folk med andre holdninger. »Don’t Look Up« er hverken rød eller blå. Ej heller et ensidigt hint til klimakrisen og for megen, for lidt eller tilpas handling i den sammenhæng. Det er ikke en venstreorienteret, kunstnerisk elite, som kalder på ekspertvældet og diktaturet for at frelse verden fra pøblen.
