Det ellers normalt meget ædruelige Kraka har lavet en analyse, der viser, at 80 procent af ikkevestlige indvandreres efterkommere ligner jævnaldrende unge danskere på forskellige økonomiske parametre. Den blev publiceret i Politiken for en uges tid siden af Krakas direktør Peter Mogensen som tegn på, at efterkommerne er velintegrerede. Og udover at Geeti Amiri bestred det i Berlingske, var den også genstand for en P1 Debat den 23. juni mellem Politikens chefredaktør, Christian Jensen, og Socialdemokratiets udlændingeordfører, Rasmus Stoklund, hvor sidstnævnte afviste, at ligheden på økonomiske parametre alene kan tages som udtryk for, at efterkommerne er velintegrerede.

Må det være tilladt at blande sig i debatten og påpege, at Kraka i denne sag er ude i et mærkeligt ærinde.