Amerikansk svømning viser os, hvorfor kugleskør kønsaktivisme er kvinders dødsfjende

I sygelig trang efter at tale de mest politisk korrekte efter munden, er Vesten ved at tilsidesætte årtiers kvindekamp for nogle krænkelsesparate hidsigpropper.

»Mænd er stærkere end kvinder. De hopper højere, løber hurtigere, løfter tungere og slår hårdere. Sådan er verden nu engang; det er ren biologi. Og det ændrer sig ikke en tøddel af, at en mand gennemfører et kønsskifte. Tværtimod,« skriver Birgitte Bergman. Billedet viser Lia Thomas (tv.) modtage førstepladsen for mesterskabet i 500 yard-distancesvømning. Icon Sportswire

Det er på tide, at vi sætter grænser for den politiske wokeness. Der skal selvfølgelig være plads til alle, men der er simpelthen grænser for, hvor meget vi som samfund bør ofre for at tilgodese en lille, skinger tendens. I USA kan man se konsekvenserne i yderste potens.

Den amerikanske elitesvømmer Lia Thomas, tidligere kendt som William Thomas, har skiftet køn. Som mand havde hun ikke en chance blandt de bedste svømmere, men i kvinderækken, som hun har fået lov til at dyste i, slår hun rekorder og udkonkurrerer tidligere OL-medaljevindere med lethed.