Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Alternativets klimaordfører: Vi har ikke sagt, at det stopper med en kødafgift

Alternativet vil hæve prisen på oksekød for at ændre på danskernes forbrugsvaner. Selv om Klimarådet vurderer, at kødafgifter kun bidrager beskedent til 2030-målene, vil Alternativets klimaordfører Rasmus Nordquist bruge dyrere kød til at sende et signal til danskerne.

Alternativets klimaordfører Rasmus Nordquist mener, at øgede afgifter på kød vil have en stærk signalværdi Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Alternativet har foreslået en afgift på 17 kr. pr. kilo kød. I en rapport fra Klimarådet fra 2017 hedder det imidlertid, at en kødafgift ikke vil have nævneværdig effekt på CO2-udledningen, eftersom 80 pct. af hakket oksekød i Danmark kommer fra malkekvæg og på den måde er et restprodukt fra mælkeproduktionen. Hvis I vil indføre en ekstra afgift, der ikke vil få nævneværdige effekter, er der så ikke bare tale om en ekstra skat?

»Nej, for afgifter virker på to måder. For det første et økonomisk incitament til at regulere adfærd. For det andet virker afgifter, når de er synlige. Det er derfor, vi vil lægge dem i forbrugsleddet. Så virker de  adfærdsregulerende på den måde, at det skaber opmærksomhed og tydelighed, som er med til at rykke en forbrugskultur.«

Ville det så ikke være en naturlig konklusion at tage skridtet videre og indføre afgifter på mælke- og mejeriprodukter?

»En naturlig konklusion er, at vi skal indføre C02-afgifter. Vi så gerne, at forureneren betaler. Derfor har vi tidligere talt om en ressourcebaseret skatteomlægning: at man betaler for det, man forurener. Så kan vi sidde med hænderne i skødet og vente på en europæisk eller en global løsning. Eller også kan vi gå i gang.«

Er det så ikke oplagt for Alternativet at komme i gang med at indføre afgifter på mejeriprodukter?

»Det er oplagt med klimaafgifter på en række andre produkter. Men det er ikke det, vi foreslår her.«

Men det er jo kun en del af koen, man indfører afgiften på. Ifølge Klimarådet får det jo ikke en afgørende indflydelse på udledningen, hvilket vel må være målet, hvis man eksempelvis holder fast i den nuværende mælkeproduktion?

»Det er da målet at komme ned i animalsk produktion og komme op i vegetabilsk produktion. Men det her er et godt sted at starte. Og det skal på ingen måde lyde, som om vi tror, at alt er ordnet med det her. Og vi kan se på den modstand, der er mod det her rent politisk, at der er lang vej til et flertal. Derfor er det rigtig fornuftigt at tage diskussionen.«

Er det så fordi, I hellere vil sidde med hænderne i skødet, som du sagde før?

»Normalt bliver jeg beskyldt for, at vi vil alt for meget. Nu skal jeg så svare på, om det er at sidde med hænderne i skødet. Det mener jeg ikke. Det er at tage fat på en helt nødvendig omstilling og et helt nødvendigt redskab. Og vi har ikke sagt, at det stopper her.«

I har tidligere talt om afgifter på flyrejser: Når man eksempelvis ser på Sverige og Norge, der har indført klimaafgifter på flyrejser, så antyder tal, at det ikke reducerer flytrafikken, fordi flyselskaberne sænker priserne. Her har de grønne afgifter jo netop ikke haft den »adfærdsregulerende« virkning, du taler om?

»Ikke endnu, nej,« siger Rasmus Nordquist. »Alle de forskellige tiltag, man begynder på omkring klima, handler jo netop om en bevidsthed, der skal forandre sig, så man gør noget andet. Plus at der skal bruges midler til de tiltag, man skal lave, for at foretage omstillingen. Så når man snakker om fly, så er det for det første tydeligheden, når man ser, hvad klimaafgiften er på en flybillet. Det skaber en bevidsthed hos forbrugerne. Og det skaber for det andet en finansiering af den omstilling, der også skal til.«

Men det har jo netop ikke haft en virkning i Norge og Sverige?

»Det har haft en virkning på den offentlige debat. Det er det, der også er vigtigt at sige. Vi ændrer ikke forbrugsvaner og forbrugskultur fra den ene dag til den anden. Så skal man forbyde noget. Det er netop det, vi siger, at vi vil gå ind og bruge de her redskaber til at gå ind og »nudge« og forandre vores måde at agere på. Det er ikke et quickfix. Vi tror ikke, vi redder verden ved at indføre en afgift på kød. Det er en del af en større omstilling, der skal til.«