Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Du kan indsende forslag til kommentarer på debat@berlingske.dk.

Alt er blevet til identitet

Da det, vi troede på - i form af ideologier - blev udskiftet med identitet og hvem vi er, blev det muligt at krænke og føle sig krænket.

identitet
Tidligere tænkte man i ideologier. Nu handler alt om identitet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Knudsen / Ritzau Scanpiz

Da jeg var barn, var der demokrati i samfundet, men ikke i skolen. Forunderligt nok fungerede demokratiet, selvom vi ikke blev opdraget til det. Fadervor var statslig. Da jeg begyndte på universitetet, var der endnu ikke demokrati, men det kom. Vi fik 50 procents indflydelse, men nu var samfundet ikke demokratisk, for det var et senliberalt, kapitalistisk styre med en ond statsmagt. Studenterne var demokratiske. Folket var endnu forblændet. Der kunne aldrig komme integration, for klasserne kunne ikke forenes. Der var klassefjender. Det var os og dem.

Revolutionen lod vente på sig. I stedet for det klasseløse samfund kom fremmedarbejderne. Kapitalisterne havde lokket dem herop. De røde rasede. Fremmedarbejderne kom fra Pakistan, Tyrkiet og Jugoslavien.

De rejste ikke hjem, men fik børn, som skulle i skole. Det var et problem, for i skolen bad man Fadervor og underviste i religion. Der hang to landkort på væggen: et Danmarkskort og et Palæstinakort.

Hans Hauge Fold sammen
Læs mere

Regeringen indførte indvandrerstop i 1973. Samme år spurgte sociologen Torben Agersnap, om Danmark skulle være multi- eller monokulturelt. Han fik ikke noget svar. Der fandtes ikke muslimer endnu, og derfor var Danmark ikke multikulturelt.  Muslimer var arbejdere. Alle skulle være arbejdere, og det var en stor sorg for de arbejdsløse. De var de ekskluderede. I 70erne var der mange arbejdsløse, men ingen muslimer. I dag er der mange muslimer, men ingen arbejdsløse.

Undervisning i demokrati forsvandt

Fra 1975 blev det skolens opgave at opdrage børn til demokrati. Man var bange for, at de ville blive antidemokrater. Religion blev til kristendomskundskab. Det var det eneste fag på skolen, som ikke måtte forkynde. En række markante teologer protesterede: Kirkehistorikeren P.G. Lindhardt mente, at det var en arv fra pietismen – altså det med demokratisk dannelse. Religionsfilosoffen K.E. Løgstrup mente, at skolen havde et andet formål, nemlig livsoplysning. Og Søren Krarup kritiserede den ideologi, han kaldte demokratismen.

Der ville komme mange børn fra hjem, der aldrig havde hørt om demokrati, og de fremmede slog nok deres børn, derfor indførte man forbud mod korporlig afstraffelse. Heldigvis havde vi frigivet pornoen, så de også kunne se på nøgne damer.

Så faldt Muren. Folkedemokratierne forsvandt. Demokratiet blev fjendeløst. Globaliseringen afløste Den Kolde Krig. Tre verdener blev til én. Globaliseringen betød, at skolen ikke længere behøvede at undervise i demokrati. Demokrati var historiens endemål, og det mål var nået. Demokratiet på universiteterne blev afskaffet igen. Skolen fik et nyt formål: dansk kultur. Hvor den før 1975 skulle gøre børnene evangelisk-lutherske, skulle den efter 1975 gøre børnene til demokrater. Efter 1993 skulle den gøre dem til danskere. De skulle have en identitet.

Ideologi (hvad vi tror) blev afløst af identitet (hvem vi er). Ideologier kan være falske eller sande, det kan en identitet ikke. Ideologi kan kritiseres, identitet skal respekteres. Man kan ikke krænke en ideologi, kun en identitet. På den måde er alt fra politik til religion blevet et spørgsmål om identitet og ikke ideologi.