Da jeg var barn, var der demokrati i samfundet, men ikke i skolen. Forunderligt nok fungerede demokratiet, selvom vi ikke blev opdraget til det. Fadervor var statslig. Da jeg begyndte på universitetet, var der endnu ikke demokrati, men det kom. Vi fik 50 procents indflydelse, men nu var samfundet ikke demokratisk, for det var et senliberalt, kapitalistisk styre med en ond statsmagt. Studenterne var demokratiske. Folket var endnu forblændet. Der kunne aldrig komme integration, for klasserne kunne ikke forenes. Der var klassefjender. Det var os og dem.
Revolutionen lod vente på sig. I stedet for det klasseløse samfund kom fremmedarbejderne. Kapitalisterne havde lokket dem herop. De røde rasede. Fremmedarbejderne kom fra Pakistan, Tyrkiet og Jugoslavien.
