Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Ahmed Akkari om tyrkiske imamer i Danmark: Send dem på demokratikursus

Tyrkiske statsimamer kommer til Danmark for at forkynde og bringer ikke kun Koranens budskaber med sig, men også et politisk opdrag fra Erdogan. Det er svært at undgå politiske imamer, mener tidl. imam Ahmed Akkari, men man kan gøre flere ting for at sikre, at de ikke spreder propaganda for fremmede magter.

»Den type stater, som det nuværede Tyrkiet er et eksempel på, kan når som helst række en jernhånd ind og rive de miljøer ud af dvale,« skriver tidligere imam Ahmed Akkari. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard

Sideløbende med at muslimske tyrkiske indvandrere kom til Danmark i 1970'erne som gæstearbejdere, blev der stiftet religiøse forsamlinger og små moskeer i større huse eller fabriksbygninger.

Flere imamer er kommet til og flere forsamlingshuse er stiftet som en kombination af fritid-og væresteder, herunder bedesteder. Det er en naturlig prioritet for muslimer at have ønske om adgang til en religiøs åndelig forkynder og vejleder, der kan være til stede ved ægteskab,  begravelser og højtider. Det bør være en menneskeret at kunne få religiøs vejledning, trøst og støtte i livet fra en uddannet og troværdig imam. Den ret skal ikke knægtes i et frit samfund.

I så henseende svarer en imam til en almindelig præst, og sådan har tyrkiske imamer været kendt for deres fokus på traditionelle gerninger båret af et ønske om spiritualitet og sekulær mentalitet. Men dette er skiftet drastisk det seneste årti, siden en mere islamisk politisk fløj vandt magten i Tyrkiet, og jeg mener, at det er en selvfølge, at imamernes rolle skiftede i takt dermed.

»Bander og islamiske grupper er fremmede staters forlængede arme i vesten.«


For flere år siden advarede jeg i en kronik i Berlingske kraftigt mod at forfalde til naivitet i synet på islamiske imamer og grupper i Vesten og skrev, at bander og islamiske grupper er fremmede staters forlængede arme i Vesten. Den type stater, som det nuværede Tyrkiet er et eksempel på, kan når som helst række en jernhånd ind og rive de miljøer ud af dvale, og således kan præsident Erdogan se imamers rolle i samme lys.

En imam er ikke længere blot en åndelig vejleder, men en politisk agitator, en spion og en udbreder af den politiske ideologi.

Men skal vi verificere og certificere imamer? Bør de tyrkiske imamer tage en prøve, der sikrer, at de har basale danskfærdigheder, og et kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre (som andre religiøse forkyndere allerede skal i dag)?

»Alle imamer i Danmark skal underlægges en certificering på en meget grundig måde.«


Hvad venter vi dog på? Det kan ikke gå hurtigt nok med at få skabt ordentlige rammer om imamernes virke blandt nydanske tyrkere. Folk fortjener en religiøs topservice, der matcher den demokratiske kulturs vilkår og livsstil. Alt andet er et svigt af både borgerne, Danmark og ikke mindst friheden. De tyrkiske imamer bør ikke have særlig behandling.

Men de tilbud, som eksisterer i dag, er ikke nok. De er faktisk latterlige for en klog og stærkt troende imam. De forandrer ikke meget, men udskyder højst en imams virke i et år eller to. Jeg ved, at visse imamer i f.eks. Islamisk Trossamfund på Dortheavej har det ganske nemt og forkynder lige så fundamentalistisk med en snert af et islamisk politisk budskab, som de altid har gjort.

Vejen frem er at skabe en pakke, der er holdbar. Her er enkelte elementer til denne pakke.

Alle imamer i Danmark skal underlægges en certificering på en meget grundig måde. Med det mener jeg, at imamerne skal undergå et tvungent længere forløb med eksamen i emner relateret til samfund, demokrati og minoritetssamfund i Danmark.

De skal endvidere skrive en tvungen afhandling i en kritisk revurdering af deres tro, og de skal kunne rumme tvivlsspørgsmål i deres besvarelse. Imamer skal lære at se ting i relativismens ånd i en meget høj selvkritisk forstand, og så skal opgaven vurderes af et panel med f.eks. en person med min baggrund.

»De imamer, der så kommer og virker, skal kunne stilles til ansvar for deres prædikener.«


Imamerne skal derudover skriftligt vedgå, at der gælder menneskerettigheder, ligestilling og frihed for ethvert menneske uanset tro eller køn, før de må komme og være imamer for et trossamfund. De skal som hidtil kunne tilstrækkelig dansk og stille med en prøve i basisforståelse af dansk lovgivning på centrale retslige områder. De krav må ikke omstødes af skiftende regeringer.

De imamer, der så kommer og virker, skal kunne stilles til ansvar for deres prædikener ved, at man kræver, at taler og forkyndelser kan være offentlige for enhver.

Som en særlig vigtig ny sag er, at det muslimske trossamfund agerer som »værge« for sin imam. Muslimer skal som en slags muslimsk menighed tage ansvaret for imamens ytring og mening ved, at de underskriver »en ytringsretslig kontrakt«, som jeg kalder det. Den går ud på at den muslimske gruppe, i hvis moske eller center imamen skal virke, står til ansvar for, at imamen i sine ytringer og sine vejledninger ikke spreder propaganda eller lovstridige holdninger og meninger.

Imamen skal i hver henseende tage højde for dette i sine ytringer, og det muslimske trossamfund skal hjælpe imamen med at huske på dette ved at være »værge« for imamen under dennes ophold. Det vil sige, at man hjælper imamen og den muslimske forsamling med at være på rette spor af deres oprindelige trosliv, sådan som det jo var engang, da de første grupper kom til Danmark og var mindre politiske.