Hvis det at være »undersåt« er ensbetydende med at være tvunget af en myndighed, kommer ingen af os uden om at være det. Vi er tvunget af Grundloven, skattelovene, straffeloven og politivedtægten, kravet om at overholde færdselsloven og meget andet. I den forstand er vi alle undersåtter. Den eneste, hvis undersåtter vi ikke er, er sært nok Dronningen; for hun har som bekendt ingenting at skulle have sagt.
Ganske vist opretholder vi et ceremonielt monarki, som om vi var dronning Margrethes undersåtter. Men ingen af os er uvidende om, at det alt sammen er teater og tomme former, en udemokratisk anakronisme og virkelighedsfjern romantik. Ganske vist møder folk, som tager det alvorligt, op på Christiansborg og takker hende for udnævnelser eller medaljer. Og dog ved vi godt, at ingen af delene er hendes, men en departementschefs. Mennesker, der har gjort sig bemærket, lader sig med fornøjelse slå til riddere; men hvem regner med det ridderskab? Det er en selskabsleg for folk i bestemte stillinger og fører ikke til anden rettighed end at bære det kors, som i modsætning til Jesu kors ingen byrde er.
