Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Afrikas civilsamfund er det stærkeste bolværk mod coronapandemien

Civile organisationer i Liberia spillede en nøglerolle i bekæmpelsen af ebola. Nu står et udbrud af coronavirus for døren, og civilsamfundet mobiliserer igen for at beskytte en af verdens mest udsatte befolkninger.

»Det er altafgørende, at vi husker at støtte de civilsamfundsorganisationer, som allerede er i gang. De er til stede lokalt, har netværket og kompetencerne til at hjælpe millioner af udsatte mennesker,« skriver Kari Øygard. Fold sammen
Læs mere
Foto: AHMED JALLANZO
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Den umiddelbare reaktion fra befolkningen er ren frygt,« fortæller Seidu Swaray, direktør i Liberia Association for Psychosocial Services (LAPS), DIGNITYs partnerorganisation i Liberia.

Han fortæller, at de store, blå plastikbeholdere med desinficerende klorvand er tilbage foran alle kontorbygningerne i Liberias hovedstad, Monrovia. Igen sælges der håndsprit på hvert et gadehjørne, og de få, der kan, bliver inden døre.

Coronavirus er kommet til Afrika, også det lille vestafrikanske land, Liberia, der tidligere har været ramt af en anden epidemi, ebola.

Det var i slutningen af marts 2014, at første tilfælde af ebola blev rapporteret. Sygdommen spredte sig hurtigt, men beredskabet var langsomt. For ud over at være et af klodens fattigste lande, har Liberia også et af verdens dårligste sundhedssystemer med alt for få læger, sygeplejersker og sengepladser. Samtidig stolede befolkningen ikke på regeringens udmeldinger, og det gik sløvt med at inddæmme smitten.

I stedet trådte civilsamfundet til. Små og store lokale og internationale organisationer over det meste af landet gik i gang med et omfattende oplysningsarbejde og dem, der kunne, tilbød også psykosocial hjælp. Resultatet var et stærkere samarbejde om at inddæmme virus, om at pleje de syge og tage sig af de efterladte.

Da coronavirus for nyligt kom til Liberia, var beredskabet derfor også hurtigt i gang igen. De netværk af lokale civilsamfundsaktører, der spillede en central rolle under ebola, begyndte straks at koordinere med sundhedsmyndighederne og er på nuværende tidspunkt ude i deres respektive lokalsamfund for endnu en gang at udføre oplysningsarbejde og uddanne beboerne i coronaforebyggelse.

Men det er en omfattende opgave. Og ud over at udbrede budskaberne om social afstand og god hygiejne - i sig selv en udfordring i så folkerigt et land med så ringe sundhedsforhold - så skal de også håndtere en udbredt frygt i befolkningen. En angst, der stammer fra det tidligere ebolaudbrud, fortæller Seidu Swaray.

I LAPS fortæller klienter, at de er bange. Ikke kun for deres familiers helbred, men i et land, hvor mange har jobs og lever i den uformelle økonomi, frygter de også, at de ikke kan brødføde deres familier. Det var det, der skete sidst.

Den sociale isolation og usikkerhed om sygdommen betyder, at traumerne fra ebola-tiden vender tilbage. Det er selvom ebola, ifølge Læger uden Grænser, havde en dødelighed på op til 90 procent - langt højere end coronavirus. Derfor spiller civilsamfundsorganisationer en essentiel rolle – både i oplysnings- og forebyggelsesarbejdet, men også i kontakten til lokalsamfundene, så de får psykologisk førstehjælp.

I den seneste tid har man i medierne kunnet læse om den potentielle katastrofe, som venter, når coronavirus for alvor får fat i det afrikanske kontinent. Foreløbigt er sygdommen konstateret i over 40 lande – inklusive Liberia, og her holder man vejret.

Over 4.800 mennesker døde i udbruddet af ebola i Liberia, som varede indtil juni 2016. Verdensbanken vurderede i maj samme år, at udbruddet havde kostet den liberianske stat, hvad der svarer til to milliarder danske kroner. Sammen med Guinea og Sierra Leone løb udgifterne op i næsten 19 milliarder kroner. Og så havde man endnu ikke kunnet regne alle de sociale og økonomiske eftervirkninger med.

Lande som Liberia har ikke råd til endnu en krise som den, ikke økonomisk, slet ikke menneskeligt, og det er derfor positivt, at regeringen og et bred flertal i Folketinget nu har udmøntet en stor sum penge til at håndtere epidemien på det afrikanske kontinent.

Her er det altafgørende, at vi prioriterer og støtter de civilsamfundsorganisationer, som allerede er i gang. De er til stede lokalt, har lokalbefolkningens tillid samt netværket og kompetencerne til at hjælpe millioner af udsatte mennesker, som mangler information om sygdommen og dens konsekvenser og som har langt til ordentlige sundhedsfaciliteter.

Vi i Danmark skal være med til at holde hånden under civilsamfundsorganisationer i deres kamp mod pandemien. Det er en støtte, som fattige lande som Liberia får desperat brug for, hvis de skal have en jordisk chance for at begrænse coronasmitten.

Kari Øygard er projektleder i DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur