Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Årets bestyrelsesformand: Ole Andersens verdensomspændende PR-offensiv

Man kan ikke påstå, at Ole Andersen har levet et trist og hengemt liv i kulissen i rollen som bestyrelsesformand for Danske Bank.

Timme Bisgaard Munk Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Lad os gøre os til dommer over 2018. Lad os ære dem, som æres skal.

Mange bestyrelsesformænd klager over, at de har for lidt indflydelse. Tit lever bestyrelsesformænd et trist og hengemt liv i kulissen. Det gælder ikke Danske Banks Ole Andersen, som ved løbende at skifte forklaring i hvidvaskningssagen har sikret en uhørt synlighed.

Han har også gennemført en vellykket verdensomspændende PR-offensiv i de globale medier og endda fået en flot helside i Financial Times. Her er det lykkedes at formidle bankens kerneværdi og license to operate til en stadigt voksende gruppe af finansielle stakeholdere overalt på kloden. Resultatet har været, at flere og flere toneangivende erhvervsmedier nu kalder bankens indsats for nok den største nogensinde.

Ingen indsats uden små fejl. Desværre lykkedes det ikke Ole Andersen at få den amerikanske centralbank til at give Danske Bank en rigtig lammerbøde i milliardklassen. Hvad der ellers ville have åbnet for en ny spændende politisk situation i den kommende valgkamp, nu banken skulle tigge penge af staten igen. Det lykkedes heller ikke at gøre Trump sur på banken. Hvad der må siges at være imponerende i betragtning af, at det så kun er Ole Andersen, som p.t. er venner med Trump, udover hans hemmelige ven.

Nu venter vi spændt på, hvordan Muellers russiske undersøgelse af Trumps økonomi og forbindelser igen får bankens værdi og brand frem på den internationale scene. Banken har i årtier været optaget af at blive som Nordea. Her har Ole Andersen været manden, som har holdt drømmen i live, selv om det betød opkøb i Baltikum af en banditbank fuld af banditansatte og banditkunder.

Borgen på pinden

Mange bestyrelsesformænd skifter deres direktør, som vi andre skifter underbukser. Det kan vi ikke sige om Ole Andersen, som stædigt har holdt fast i Thomas Borgen. Borgen har jo været chef for de baltiske banker og derfor været en oplagt talsmand til at tale om sig selv og sin egen undersøgelse af sig selv, som han nu selv ser det. Klogt og fremsynet så Ole Andersen en kæmpe branding og aktionærbonus ved at holde fast på den store nordmand til den bitre ende.

Mange danske topfolk behandler Mærsk som den kongelige familie. De nejer og bukker for alt, hvad der kommer fra Esplanaden. Igen går Ole Andersen mod strømmen og kommer med eget original mini-Borgen-bud på en CEO. Ham har Uggla Mærsk bare ikke fundet, og Finanstilsynet finder ham for let. Ole Andersen vælger derfor klogt at forkorte sit virke for banken i en gensidig konstruktiv og respektfuld dialog med Uggla Mærsk. Med rettidig omhu gør han nu plads til sin efterfølger.

Erstatning bliver så Karsten Dybvad. Han er det tætteste, du kan komme på Poul Nyrup, som ved endnu mindre om at drive bank end Poul. Her lykkes det altså med snilde Ole Andersen at realisere den gamle socialdemokratiske drøm om en nationalisering af Danmarks største bank med velsignelse fra Mærsk.

Som de siger i banken: Gør det, du er bedst til. At være god til noget er dog ikke det samme som at det er godt for noget.