Forestil dig, at du ikke kunne se en film, høre og spille musik, læse en bog eller benytte dig af alle de mange andre kulturtilbud, vi normalt benytter os af. Bare en uges tid. Det er svært at forestille sig, men i denne karantænetid, virker det som en helt umulig virkelighed at leve i.

Som nation og folk bruger vi kunsten og kulturen hele tiden. Den nærer vores fællesskab. Den skaber liv i vores lokalmiljø. Geografiske og virtuelle udkanter bliver pludselig til boblende samlingspunkter. Den sidste uges tid forbrugte vi danskere så meget kunst og kultur over nettet, at EU-Kommissionen har bedt store streamingstjenester om at sætte kvaliteten på deres film – og dermed båndbredden – ned, så internettet ikke bliver overbelastet. Noget Netflix, YouTube og andre har indvilget i.